Danmarks største trærutschebane

0

Af -

Danmarks største trærutschebane bygges i Fårup

Trækonstruktionen er på plads, i løbet af foråret kommer skinnerne og 1. maj er Fårup Sommerland klar til at åbne dørene for den første danske rutschebane, der er bygget i træ siden 1932 hvor Bakkens rutchebane blev bygget. Den er bygget af 560 tons træbjælker af Pitch-pine (Pinus palustris), der er fløjet hertil fra USA.

Vinteren igennem har amerikanske specialister forvandle i alt 38 containere med træbjælker til et stort skellet, der skal skabe underholdning for sommerlandets gæster. Der er både kamelpukkel, kaninhop og en opadgående spiral til at skabe rumlen i maven på passageren.

Med et fald fra 20 m, og en topfart på 75 kilometer i timen bliver rutchebanen noget af en gyser.  Så hvis man har overskud til at kigge ud, kan man i klart vejr se 30 kilometer til Aalborg, inden det igen går ned af bakke.

Træ gør turen original

Trærutschebanen Falken er bygget og designet af det verdenskendte rollercoasterfirma S&S i USA, hvis designer Denise Dinn har designet 7 ud af verdens 10 mest populære rutschebaner.

Fårup Sommerland har valgt at lave netop en rutchebane i træ, da det passer rigtig godt til “verdens sjoveste skovtur”, og “så er vi sikker på at give gæsterne den mest originale og ultimative rutschebane-tur” skriver de på hjemmesiden..

En tur i en trærutschebane er ikke ens fra gang til gang, da en træretuschebane vil lade sig påvirke af vejr- og temperaturforhold. Det kommer til at gå aller hurtigst på regnvejrsdage og sidst på dagen, når rutschebanen er kørt varm.

For direktør Søren Kragelund har suget i maven allerede meldt sig. ”Man kan ikke undgå at blive lidt forelsket i sådan et bygningsværk”, siger han. ”Falken bliver mindst lige så smuk som mindre og ældre trærutschebaner, men teknikken og ideerne bag konstruktionen ligner slet ikke noget, man før har hvinet over herhjemme”.

Fakta om Falken

Højde: 20 meter
Længde: 622 meter
Tophastighed: 75 km/t
Turens varighed: 114 sekunder
Antal tog: 1
Antal passagerer: 30 personer
Kapacitet: ca. 800 passagerer pr. time
Air-time 9,3 sekunder
G-påvirkning 3,3 G
Tons træ 560 ton – svarende til 3 Boeing 747 Jumbo Jets

Falken kan rutsche med børn fra 110 centimeter.

Beskrivelse af turen rundt

Turen går først op i 20 meters højde – dette svarer til 7. sals højde, og så kommer det første lille dyk, som en appetit vækker til det største fald på Falken. Herefter går det stærkt med en kamelpukkel efterfulgt af en tunnel-tur, en indadgående helix, et EGF-flip (dette er en stigning samtidig med en stor hældningsændring i banen), to kamel pukler mere efterfulgt af to kanin hop og som afslutning en opadgående spiral – og Falken lander i stationsbygningen igen.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×