Danmarksmester i træ
Trods trafikale udfordringer blev DM i Skills 2016 en succes med flot besøgstal. Vinderne i de 36 konkurrencefag kan nu kalde sig landets bedste lærlinge, herunder 6 stolte Danmarksmestre i træ.

Til Skills 2016 i Fredericia blev der kåret hele 7 Danmarksmestre i træ. Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark
Landets bedste lærlinge var i sidste uge samlet for at konkurrere om at blive Danmarksmester i Skills.
Konkurrencen om at finde årets bedste erhvervsskoleelever, blev afholdt i Fredericia fra 4.-6. februar og trods trafikale problemer med en brand på havnen, kom tilskuertallet alligevel op på 60.268.
Det er kun overgået af sidste års besøgstal på 68.000 i Bella Center i København.
Vi skal leve af jer
På afslutningsdagen var statsminister Lars Løkke Rasmussen mødt op for at lykønske vinderne i de 36 konkurrencefag.
”Man bliver glad på vores lille lands vegne, når man ser jeres engagement. For vi skal jo leve af jer” sagde Statsministeren.
Træets mestre
Til Skills 2016 var der 36 konkurrencediscipliner hvoraf 6 omhandler arbejdet med træ. Således er det altså muligt at kåre lærlingenes Danmarksmester i træ.
Hos snedkernes uddannelser var 4 discipliner repræsenteret, nemlig maskinsnedker, bygningssnedker, møbelsnedker og møbelpolstrer.
Derudover blev der selvfølgelig også fundet en vinder hos hos uddannelserne til tømrer og gulvlægger.
Danmarksmester i træ:
Maskinsnedker: Peter Schytt‐Nielsen Pagh (Bernstorffminde Møbelfabrik) Svendborg Erhvervsskole
Bygningssnedker: Frederik Riber (Tømrermester Madsen Aps.) Roskilde Tekniske Skole.
Møbelsnedker: Jacob Primdahl Abrahamsen (Gesten Bådaptering Aps.) Syddansk Erhvervsskole.
Møbelpolstrer: Cecilie Vibe Hansen (Lonnies Møbelpolstring) Skive Tekniske Skole.
Tømrer: Anton Holm (Juul&Nielsen A/S) Next‐Uddannelse København
Gulvlægger: Philip Sarel Holtzhausen Knudsen (Burchart Gulventreprise A/S) Mercantec.
- Maskinsnedker: Peter Schytt‐Nielsen Pagh
- Bygningssnedker: Frederik Riber
- Møbelsnedker: Jacob Primdahl Abrahamsen
- Møbelpolstrer: Cecilie Vibe Hansen
- Tømrer: Anton Holm
- Gulvlægger: Philip Sarel Holtzhausen Knudsen
SkillsDenmark
Danmarksmesterskaberne i Skills arrangeres af organisationen SkillsDenmark. SkillsDenmark er en non-profit organisation støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, fonde og virksomheder. Organisationen arbejder for at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne via DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills.
Næste DM i skills afholdes i Aalborg i 2017.
Læs mere hos SkillsDenmark
Fotos af deltagere i konkurrence: Per Daugaard/SkillsDenmark
Fotos af vindere: Helene Bagger/SkillsDenmark
Læs mere:
- Skills 2016
- Maskinsnedker
- Møbelsnedker
Mere om Skills
-
SkillsDenmark
Danmarksmesterskaberne i Skills arrangeres af organisationen SkillsDenmark.