Danske arkitekter bag kommende UNESCO-Center på Grønland

0

Dorte Mandrup Arkitekter har vundet international konkurrence om kommende Isfjordscenter i Grønland. Den spektakulære bygning skal bygges i træ.

Af -

Danske arkitekter vinder

Dorte Mandrup arkitekter har vundet international konkurrence med deres bud på nyt Isfjordscenter på Grønland. I konkurrencen, som havde deltagere fra bl.a. Norge, Tyskland, Island og Japan, var Dorte Mandrup arkitekter de eneste danske repræsentanter.

Centeret får et areal på 900 kvadratmeter, der skal huse en udstilling om området, det nuværende Isfjordskontor, en café og butik og en feltstation til forskere. Projektet har et samlet budget på 116 millioner kroner.

Et simpelt men poetisk design

Juryen begrunder udvælgelsen med, at designet indeholder en simpel og visionær, men alligevel poetisk struktur. Derudover respekterer centeret det omkringliggende UNESCO-fredede landskab, som det kommer til at ligge i.

Bygningen skal konstrueres med en bugtende ramme af træ, der snor sig som en bro over det rå landskab. Den vil slå en bue ud over Sermermiutdalen, og kommer til at give et indtryk af, at bygningen svæver over landskabet.

Skal rumme smukke udsigter og kulturhistorie

Det vil være muligt at færdes både ude og inde på anlagte gangstier af træ, hvor de besøgende får muligheden for at betragte mange spektakulære udsigter.

Unesco-center indendørs

Centeret skal indeholde en udstilling, der fortæller om indlandsisens historie og dens betydning for menneskets udvikling i Grønland. Foto: Mir©

Udstillingen i bygningen kommer til at give de besøgende en grundig introduktion til området, ved bl.a. at informere om landskabets mere end 4.000 år gamle kulturelle arv og dennes betydning for forståelsen af nutidens klimaforandringer.

Det er Grønlands vision at øge antallet af besøgende. I denne plan indgår det nye Isfjordscenteret, som skal være det første af fem centre, forskellige steder på Grønland.

UNESCO’s verdensarv

Isfjorden ligger i Vestgrønland omkring 250 km nord for polarcirklen, og huser bl.a. den største og mest aktive gletsjer i norden, Sermeq Kujalleq, som afgiver store mængder is ud i den 60 km lange fjord.

Isfjorden blev på grund af sin smukke natur og sin store betydning for den glaciologiske videnskab i år 2004 sat på UNESCO Verdensarvsliste, hvor man blandt andet også finder Pyramiderne i Giza, Den Kinesiske mur, Kronborg Slot og siden 2015 også Kongens Jagtmarker i Gribskov, Jægersborg og Jægerspris.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Kongens skov – verdens arv

3 danske skove er nu kommet på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Fjeldenes skove overlevede istiden

Ny forskning viser at rødgran har overlevet istiden i Norge.

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×