Danskerne skal turde at bygge i træ

0

Der er brug for gå-på-mod, udveksling af erfaringer og mere træfokuseret undervisning, hvis vi vil have udbredt træbyggeriet i Danmark.

Af -

I sidste uge løb det første Build in Wood-arrangement nogensinde af stablen.

Her mødtes flere end 250 træinteresserede og engagerede fagfolk fra byggebranchen til en to dage lang konference om brugen af træ i byggeriet, hvor der blandt andet blev talt om fremtidige visioner og vigtige erfaringer.

For at træbyggeriet kan få medvind i Danmark, er det nemlig ikke nok blot at fremhæve træets mange gode kvaliteter. Udover at kende til begrænsningerne for træbyggeri, må vi også have modet til at bygge med træ og til at begå fejl – og så lære af dem og ikke mindst dele ud af dem.

Selv om, at tømrerfaget står stærkt som en del af byggeriet her til lands, så er der stadig meget at lære i forhold til nyere træmaterialer, så som krydslamineret massivtræ, der først nu er ved at blive populært i Danmark.

Bygherrer og arkitekter debatterede risici og gevinster ved at bygge i træ. Fra venstre: Allan Werge (direktør i AL2), Søren Rasmussen (indehaver af og arkitekt i ONV Arkitekter), Jonas Sangberg (creative director og ejer af SANGBERG) og Stephen Willacy (stadsarkitekt i Aarhus Kommune).

Dette var også en af de mange erfaringer man tog med sig fra byggeriet af Lisbjerg Bakke. Henrik Carstensen, projektleder hos Hustømrerne A/S, fortalte om mulighederne og udfordringerne i arbejdet med tæthed, dampspærre, indeklima og udtørring i de nye etagetræhuse, der består af over 90% træ.

I byggeriet af Lisbjerg Bakke var man særligt blevet udfordret af de snævre tolerancer, som de meget præcist udskårede massivtræselementer havde. I byggeperioden var der kommet en del regn, og man var således ikke parat på, at elementernes udvidelse ville have så stor en betydning, som det havde.

Den erfaring har man dog for længst måtte lære af i Sverige, hvor Sandra Frank, marketing manager i Folkhem, fortalte om, hvordan de så vidt muligt bygger deres projekter under en gigantisk teltdug. Den svenske virksomhed har om nogen erfaring med træbyggeri. For år tilbage besluttede de sig nemlig for udelukkende at bygge i træ, og de har ikke set sig tilbage siden.

Undervisning og efteruddannelse skal få flere til at vælge træet

Sandra Frank forklarer, at Folkhem bl.a. har valgt at bygge med træ, fordi det er det eneste fornybare byggemateriale, der er.

Finn Larsen, senior ingeniør ved Rambøll, efterspurgte mere undervisning i træ som materiale.

I Danmark har man tidligere haft forskere ved særligt Danmarks Tekniske Universitet, der forskede i træ som konstruktionsmateriale, og som derfor også underviste i det. Dette er dog ikke længere tilfældet i samme udstrækning, og nyuddannede ingeniører har derfor sjældent haft undervisning i træ.

Manglende kendskab til mulighederne og principperne for træbyggeri kan derfor gøre trækonstruktioner uattraktive i forhold til stål og beton.

Henrik Staun, salgsdirektør og medstifter af Lund og Staun, tilføjede, at man også gerne så en efteruddannelse og opkvalificering af håndværkerne.

Skulle der således være en arkitekt med visionerne og en bygherre med modet til at bygge i træ, så vil håndværkerne være klædt ordentligt på til at håndtere de indtil videre lidt uvante materialer.

Man lærer af andres erfaringer – også i Norge

Selv om, at træ i byggeriet er et mere sædvanligt fænomen i vores skandinaviske nabolande, har man også her nydt godt af erfaringsudveksling:

”Jeg deltog for et par år siden selv på en lignende konference i Oslo, hvor jeg hørte om træhøjhuset Treet i Bergen. Der hørte jeg oplæg fra de ingeniører, vi nu samarbejder med på Mjøstårnet, og jeg havde stor gavn af det seminar, da vi selv skulle i gang med vores projekt. Og nu tænker jeg, at jeg ved at fortælle om vores erfaringer på denne konference kan være med til at bringe træbyggeriet videre,” fortæller Øystein Elgsaas, partner i Voll Arkitekter, til Build in Wood.

Arrangørerne bag Build in Wood håber derfor også at man til næste år vil komme til at se lige så mange konferencedeltagere. I 2019 afholdes arrangementet d. 22. og 23. maj.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Build in Wood

Arrangementet skal åbne op for mere træbyggeri.

Stort potentiale for træbyggeri i Danmark

I Danmark er vi ved at få øjnene op for træbyggeri.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×