Tags: ,

Designfestival i det danske sommerland

0

Festivalsæsonen er i fuld gang, og er du mere til design og arkitektur end dunkende rytmer i et varmt telt med lunkne fadøl, så skulle du tage at gå på opdagelse i festivalen 3DaysOfDesign.

Af -

Fra den 15. til og med den 17. juni bliver København centrum for design, når designfestivalen 3DaysOfDesign løber af stablen under temaet ”Remember to play”.

Designfestivallen hylder kreativitet, design og arkitektur, og opfordrer alle interesserede til at besøge udstillingerne, som vil være at finde rundt omkring i hovedstaden. Her vil der være mulighed for at møde forskellige designere og arkitekter og se deres nye produkter, før de lanceres på markedet.

Møbler i amerikansk hårdttræ

En af udstillerne er den danske arkitekt Hans Bølling, som sammen med Brdr. Krüger vil præsentere sin nye møbelserie: ’The Home of Hans Bølling’. Kollektionen er udført i amerikansk hårdttræ i samarbejde med AHEC (American Hardwood Export Council). Hans Bølling fortæller selv om sin særudstilling:

“Jeg er enormt stolt over at kunne præsentere tre nye møbler, som jeg synes repræsenterer mit virke. Jeg ønsker at viderebringe rene arkitektoniske linjer og gode detaljer i mit design, som tilsammen skaber menneskelige forbindelser og grobund for glæde og godt liv.” 

Hans Bøllings møbler i kirsebær, rød-eg og ahorn. Foto: Norm Architects

På sin udstilling vil Hans Bølling fremvise sin første loungestol sammen med en skammel og et sofabord – begge nye design. For alle tre møbler gælder det, at de er fremstillet i amerikanske hårdttræsorter: Rødeg, kirsebær og ahorn.

Udstillingen ‘The Home of Hans Bølling’ bliver præsenteret i Brdr. Krügers showroom i Bredgade og er kurateret af Sara Martinsen.

3DaysOfDesign er åben for alle og kan udforskes i showrooms, butikker, gallerier, baggårde og workshops. Hele herligheden er gratis at deltage i, men enkelte events kræver tilmelding.

3DaysOfDesign

Tid: 15.-17. juni 2022

Sted: Rundt omkring i København, som er inddelt i distrikter

Pris: Der er gratis adgang, men til enkelte arrangementer skal du booke en billet på forhånd

Mere info: Besøg 3DaysOfDesigns hjemmeside eller download appen

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×