“Det er helt afgørende, at vi begynder at udskifte de mest klimaskadelige materialer med træ”

0

Seks skarpe om træ til...

Af

…Signe Sand, arkitekt og initiativtager til Byggeriudvalget i Den Grønne Studenterbevægelse – og nykåret vinder af Personprisen 2020 til årets Building Green.

1. Hvorfor tog du initiativ til at stifte Byggeriudvalget?

Jeg har fra sommeren ’18 været aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

I starten var jeg med til at male bannere, lave grafik og arrangere demonstrationer, men som bevægelsen blev mere og mere succesfuld, ærgrede det mig, at der ikke var samme opmærksomhed på byggeri som på for eksempel transport- og landbrugspolitik.

Jeg er uddannet arkitekt og har siden min afgang været optaget af træbyggeri, både på grund af materialets æstetiske og sanselige egenskaber, men ikke mindst på grund af det enorme potentiale for reduktion af drivhusgasudledning, som træbyggeri repræsenterer.

Jeg tog kontakt til nogle forskellige branchefolk for at få hjælp til at komme i gang med noget “byggeaktivisme”, men der var ligesom ikke det hul igennem, jeg havde brug for, når jeg kom anstigende alene som ung, nyuddannet arkitekt med nogle fikse klimaideer.

Til en debat om byggeri under valgkampen ’19 stillede jeg et spørgsmål om træbyggeri, og da vi har en tommelfingerregel om at man altid skal få præsenteret Den Grønne Studenterbevægelse til alle debatter, røg det ud af munden på mig, at jeg kom som repræsentant for “Den Grønne Studenterbevægelses Byggeriudvalg”.

Efter at jeg havde brugt det udtryk et par gange, fik jeg en debatscene på Building Green og et møde med C.F.Møllers bæredygtighedschef på halsen, og så måtte jeg jo hellere se at få nogle medlemmer med i “udvalget”.

Det kom der heldigvis også, og det viste sig hurtigt, at denne unge gruppe havde masser at byde ind med. Vi havde aktivister med, som intet vidste om byggeri, inden vi startede, men nogle gange kan dén der energi “What! Sviner de så meget??” være ret god at have med.

Selvom der jo er mange andre end os, der arbejder for en grønnere byggebranche, så tror jeg, det har været vigtigt at få en ny, ung stemme ind i en ellers meget fagnørdet debat. Den Grønne Studenterbevægelse mener jeg generelt bidrager med en mere direkte og kompromisløs tilgang til klimadebatten i alle sektorer, og det tror jeg absolut ikke har været en undtagelse i denne branche, hvor klima ofte bliver et meget diffust diskussionsemne. På trods af at jo det egentlig er meget, meget simpelt: Vi skal nedbringe vores CO2-niveau.

2. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ?

Det kan der være mange gode grunde til.

I denne forbindelse vil jeg sige, at det er vigtigt, fordi træ som byggemateriale har det enestående potentiale, at det kan have en “negativ” CO2-udledning i opførelsesfasen.

Vi skal huske på, at vi skal have et netto-nul samfund om kun 30 år, og der er vist ingen udsigt til, at andre sektorer kommer og kompenserer for byggeriet.

Derfor er det helt afgørende, at vi begynder at udskifte de mest klimaskadelige materialer med træ, især i bærende konstruktioner og isolering, hvor der virkelig går noget materiale til.

3. Hvad er der brug for for at få sat mere skub i træbyggeriet herhjemme? 

Strukturelle ændringer!

Vi har set masser af eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre at bygge både højt, sikkert og ikke mindst bæredygtigt i træ.

Og man kunne måske endda forestille sig, at branchen ville gå i en klimavenlig retning af sig selv, efterhånden som løsninger bliver endnu bedre og billigere. Det kan vi desværre ikke vente på, så nu skal vi simpelthen have de strukturelle, politiske løsninger på plads.

Det er ofte dyrt og besværligt at bygge “anderledes”, hvilket træbyggeri – eller lad os bare sige klimavenligt byggeri i det hele taget – er. Til gengæld er det billigt at forurene. Det er et forkert incitament, der skal vendes om.

Jeg hilser naturligvis afgifter velkommen, hvor prisen for at sende CO2 op i atmosfæren, modsvarer den pris, det ville koste at hive den ned igen med nuværende teknologier – altså omkring 1.500 kr., hvis jeg forstår klimarådet ret. Derudover synes jeg, vi skal have et loft over drivhusgasudledning per nybygget m2 – dette skal naturligvis gå mod netto-nul i 2050.

DGSB’s byggeudvalg til foretræde hos Folketingets boligudvalg.

4. Hvordan skal vi prioritere mellem anvendelsen af træ og biodiversitet i den grønne omstilling?

Dette spørgsmål er rigtigt godt, fordi jeg ofte ser det diskuteret, men jeg mener, det bygger på en helt forkert præmis.

Der ligger en underliggende idé om, at vi i Danmark har et vist skovareal, som biologer og skovridere så må slås om (og det er ikke altid kønt), men det er jo bare helt forkert. Hvorfor er det kun det nuværende skovareal, der må være skov i fremtiden?

I Den Grønne Studenterbevægelse snakker vi af samme grund sammen i Bygge-, Biodiversitets- og Landbrugsgruppen, og indtil videre er vi heldigvis enige om, at der ingen modsætning er mellem vores interesser.

Hvis vi vil, kunne vi jo for eksempel nedlægge meget af vores landbrug og rejse ny skov der, hvor der nu vokser dyrefoder.

Hvis Danmark skal have en chance for at leve op til sine klimaforpligtelser, så skal landbruget uanset hvad producere langt færre animalske fødevarer i fremtiden, og det vil naturligt frigive areal.

Jeg siger ikke, jeg har den komplette løsning klar, men alting hænger jo sammen, og jeg tror på, at vi i fremtiden kommer til at have meget mere skov – både urørt og kultiveret.

5. Hvordan ser du på træs rolle i klimakrisen?

Med fare for totalt at gentage mig selv, så er træer et af vores vigtigste og mest holistiske redskaber i klimakampen.

Vi kan løse så mange problemer på én gang med sundere konstruktions- og isoleringsmaterialer, indeklima, lavere klimaaftryk og at lette presset på værdifulde, ikke-fornybare ressourcer.

Man kunne ønske sig, at øget efterspørgsel på tømmer i fremtiden desuden vil betyde langt mere skov med renere drikkevand og mere biodiversitet til følge, og at Danmarks areal på denne måde for eksempel ville blive omprioriteret væk fra det nuværende klimabelastende landbrug med stort fokus på animalsk produktion.

6. Hvilke misforståelser om træ støder du oftest på?

Der er mange så misforståelser, at det næsten kan være morsomt – såsom at træ brænder og rådner for et godt ord.

Jeg har aldrig helt forstået, hvor de er opstået, for mange af dem, der tror det, har for eksempel selv sommerhuse i træ, der hverken er brændt eller rådnet endnu.

Så er der de velmenende misforståelser med, at det er synd for træerne, eller regnskoven, eller i hvert fald dårligt at fælde skoven.

Jeg hører dog sjældnere og sjældnere sådanne kommentarer, men jeg ved selvfølgelig ikke, om det er, fordi folk omkring mig bliver klogere, eller det er mig selv, der bevæger mig dybere ind i en boble. Jeg er bange for, at det nok mest skyldes det sidste 🙂

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×