Tags: ,

Det er sundt at klatre i træer

1

Det er farligere for børn at gå til sport end at klatre i træer, viser en amerikansk undersøgelse. Samtidig er listen over fordele ved træklatring alenlang.

Af -

Smid ungerne væk fra skærmen, stil dem foran et godt klatretræ og se så, hvad der sker!

De fleste børn vil rent instinktivt begynde at klatre i træet. Det er sundt og godt – og kun en lille smule farligt at give dem lov. En undersøgelse fra University of Phoenix blandt 1.600 forældre, der lader deres børn klatre i træer, viser, at den mest almindelige ”skade” er hudafskrabninger.

Kun to procent af forældrene rapporterede, at deres barn havde brækket arme eller ben, og endnu færre havde fået hjernerystelse.

Til sammenligning får over 3,5 millioner amerikanske børn hvert år lægehjælp for skader, de har pådraget sig ved organiseret sport.

Færre klatrer i træer

Halvfarlige, risikable lege som at klatre i træer er en vigtig del af barndommen og har nærmest altid spillet en rolle i børn fysiske og mentale udvikling. Men noget tyder på, at andelen af børn, der får mulighed for at springe omkring i trækronerne, er faldende.

En tredjedel af alle engelske børn mellem seks og 15 år aldrig har prøvet at klatre i træer, fortæller forskerne i den amerikanske undersøgelse. Hvordan tallene ser ud i Danmark, er der så vidt vides ikke lavet nogen undersøgelser af.

Ifølge undersøgelsen skyldes den uheldige udvikling både forældrenes frygt for, at børnene skal komme galt af sted, et stigende forbrug af elektronisk underholdning og et forbud mod at klatre i træerne på offentlige steder.

Masser af fordele

Baseret på svarene fra de godt 1.600 forældre i undersøgelsen, konkluderer forskerne, at træklatring udvikler børns evne til at tilpasse sig i en usikker situation, lærer dem at klare udfordringer og giver børnene muligheden for at udvikle følelsesmæssige redskaber til at løse problemer og træffe beslutninger. Børn, der får lov at klatre i træer, vokser socialt, følelsesmæssigt, fysisk, kognitivt, kreativt og har en større udholdenhed.

Forældrene i undersøgelsen oplever desuden, at deres træklatrende børn får mere selvtillid, en evne til at hjælpe andre, udholdenhed, frihed, social aktivitet og en større selvbevidsthed.

Så det er bare med at få børnene ud at klatre i træer. Og der er ikke noget, der indikerer, at de voksne tager skade af at klatre med – tværtimod!

Kilder: University of Phoenix og treehugger.com

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

En kommentar

  1. Per Henningsen siger:

    Til et aktivt udendørs legende barnebarn på 3 1/2 år, søger jeg information om hvor jeg kan finde/købe et egnet fældet og måske afbarket mindre helt klatretræ (med grene), der kan placeres som klatrestativ i haven. Håber I kan hjælpe med info.
    Med venlig hilsen
    Per

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×