“Det er vigtigt at se træ som andet og mere end et byggemateriale”

…Line Bruus og Jerry René Petersen, der som led i deres uddannelse til  Cand. Tech. Arch. med overbygning i Arkitekturens Teknologi har arbejdet med hybridlærk – en krydsning mellem europæisk og japansk lærk – i bærende konstruktioner.

Hybridlærken bliver gerne brugt som såkaldt ammetræ – et træ, der plantes for at hjælpe andre, mere følsomme træer med at vokse op – og derefter som biomasse til energi. De to cand. tech. arch.’er ser imidlertid store anvendelsesmuligheder for hybridlærken i byggeriet, men det kræver, at standarder og klassificeringer udfordres.

1. Hvorfor bruge hybridlærk i byggeriet?

Jerry:

Når vi taler om træets kvaliteter, er “træ” ikke bare en specifik kvalitet. Med et mål om ikke længere at tære på naturens ressourcer, er vi nødt til at kikke på brugen af alle kvaliteter.

I denne kontekst er hybridlærk i den lave ende og anvendes derfor næsten udelukkede som biobrændsel. Med omstillingen til vedvarende energi frigives her en ressource, som først tjener som ammetræ og derefter kan anvendes i byggeriet.

Line: 

Derudover er der pt. problemer med at forsyne den danske byggebranche med træ, både nationalt og internationalt. Så hvorfor ikke benytte hybridlærk? Det er en ressource, der alligevel bliver hugstet og har lagret CO2 i Danmark. Den eneste ændring er, at træet køres til et savværk fremfor et kraftværk.

2. Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af hybridlærk i byggeri?

Jerry:

Hybridlærk er et hurtigt voksende træ, der typisk fældes tidligt i sin vækst. Det gør, at det har et ungt træs deformationer, så det skal accepteres, at træet vil se anderledes ud end det, vi normalt ser.

I min studiegruppe argumenterede vi for, at træet skulle bruges i sin fulde udstrækning og holdes rundt, men manglen på styrketabeller og grundforskning gjorde, at studiet måtte antage en masse værdier i forhold til styrke og vrid.

Line:

Jeg har tidligere arbejdet med hybridlærk som ammetræ. Det vil kort sagt sige træ, der har ét særligt formål: At beskytte og drive bestandstræet i en produktionbevoksning.

Ammetræet fældes efter cirka 15 år og har derfor et højt indhold af ungdomsved. Ungt træ har nogle tendenser, som gør, at hybridlærk ikke opfylder de krav, der er til certificering af konstruktionstræ. Træet bliver derfor brugt som biomasse.

Det generelle syn på konstruktionstræ er baseret på standarder, som giver god mening – men kun til et vist punkt. De er også en hindring, da standarderne opfordrer til et snævert syn på træets kvaliteter og ikke tager hensyn til forskellige konstruktionsmetoder. Eksempelvis kan en struktur imødegå hybridlærkens manglende konventionelle styrke.

I forbindelse med min kandidat var jeg forbi Teknologisk Institut for at teste ungt hybridlærk. Trods de få tests og testobjekter, så var resultaterne overraskende: Træet var meget mere forudsigeligt end forventet. Den forudsigelighed vil gøre det nemmere at udvikle en struktur, der kan kompensere for den reducerede styrke.

3. Hvordan kan vi få et mere nuanceret blik på klassificering af træ?

Jerry:

Det kræver en vilje til at teste træ i lav kvalitet og en anden forståelse af samspillet i træstrukturer. For eksempel sætter vi de samme kvalitetskrav til alle delene i et spærfag, selvom lasten kan være forskelligt fordelt.

Line:

Brug af træ kræver et større fokus på det optimale og rationelle. At støtte forskning, udvikling og tests af innovative og optimale strukturer vil være en start.

Både Jerry og jeg har været heldige at opleve den nysgerrighed og kompetence, der findes på Det Kongelige Akademi indenfor dette felt. Den relevante viden og vilje er der – den skal blot have muligheden for at komme frem og blive en del af den kommercielle del af arbejdet med træ.

3. Hvilke misforståelser om træ støder I oftest på?

Jerry:

At anvendelsen af træ og træplantager kan løse klimakrisen.

Træ er et at de bedste svar, vi har, på et lavere klimaaftryk i byggeriet. Men det betyder ikke, at vi blot kan bygge og fælde uhæmmet. Vi skal ikke kun plante plantager, vi har også brug for varieret, blivende skov, der kan styrke biodiversiteten.

Line:

Det er misforstået, at træ som energikilde udelukkende er bæredygtigt.

I Klimarådets statusrapport fra 2023 beskriver de, at forbruget af biomasse som energikilde i Danmark er større, end hvad der er klimamæssigt forsvarligt. Forbruget af træbiomasse er dog stadig stigende, så det i dag udgør mere end halvdelen af den årlige danske hugst. Vi ender med større kulstofgæld, end kulstofkredsløbet kan gøre op for.

En anden misforståelse er, at hvis vi blot bygger i træ, så er det bæredygtigt. Igen er det en forenklet sandhed. Om det er beton, stål, træ eller et helt fjerde materiale, så skal vi bruge ressourcerne, hvor det giver mening. En gentagende og utrættelig brug af én ressource vil aldrig være bæredygtig.

4. Hvorfor vil I gerne arbejde med træ?

Jerry:

Alle materialer, vi anvender i byggeriet, skal bruges, hvor de iboende kvaliteter bidrager mest muligt. Så at svare på, hvorfor vi skal arbejde med træ, kræver samtidigt en overvejelse om hvor – og her har træet en særlig evne til at indgå og passe ind i det byggede miljø.

Line:

Træ er et fantastisk materiale. Det er alsidigt, tilgængeligt, fornybart og levende – og selvfølgelig et nødvendigt kulstoflager. Jeg har været så heldig at arbejde sammen med Jerry, der som tidligere tømrer har hjulpet mig til at forstå træet som materiale i praksis og ikke blot teoretisk.

Selvom jeg arbejder i byggebranchen, så mener jeg, det er vigtigt at se træ som andet og mere end et byggemateriale. Klimakrisen har gjort, at vi i højere grad er nødt til at se på vores forbrug som en tværfaglig disciplin, hvor nødvendighed, rationale og optimal brug af ressourcer er vigtigt.

Træ er ikke blot et fornybart byggemateriale, men også en vedvarende energikilde, hjem for organismer, et kulstoflager, menneskeligt åndehul mm. Det gør træ til en knap, men vigtig ressource, som jeg gerne vil blive klogere på.

6. Hvad ser fremtiden for træ ud, set med jeres øjne?

Jerry:

Vi skal i fremtiden bevare og transformere i langt højere grad, hvilket vil kræve tilføjelse af nye materialer. Her mener jeg, at træet med dets kvaliteter vil have en afgørende rolle. Gammelt træ kan bruges igen, både i strukturen og som en rigdom til den overflade, vi er i kontakt med.

Line:

I forhold til byggebranchen generelt er håbet, at vi i højere og højere grad vil renovere og transformere fremfor at bygge nyt. Her er træ et fantastisk materiale, da det er let og nemt at tilpasse til det eksisterende.

Derudover håber jeg, at brugen af genbrug vil øges. Der er nogle spændende nye projekter rundt omkring i Danmark, som både genbruger bygning og materialer – dem skal vi lære af.