Medaljeregn på Dyrskuepladsen
DM i Skills er overstået for i år, og på Dyrskuepladsen i Roskilde fik dygtige unge fra 47 forskellige konkurrencefag en velfortjent guldmedalje om halsen – deriblandt naturligvis også dem fra træuddannelserne.
Over tre dage kulminerede mange måneders træning for 280 af Danmarks dygtigste erhvervsskoleelever, da DM i Skills løb af stablen den 18.-20- april 2024 på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Formand for SkillsDenmark Søren Heisel er godt tilfreds med afviklingen af årets konkurrence, skriver Skills Danmark.
”Det har været et DM med en anderledes og flottere åbnings- og afslutningsceremoni end nogensinde før, hvor fagatleterne virkelig var i centrum. Det har givet en helt særlig gejst,” siger Heisel.
Han glæder sig også over de mange tusinde folkeskoleelever og deres forældre og lærere, der har været forbi konkurrencestandene.
”Trods regnen fredag har der bare været god stemning og smil hele vejen rundt. Ingen kan forestille sig, hvor stort det her er, før de har været her. Og der er rigtig mange, der er taget hjem med gode oplevelser. Vi er her jo netop for at inspirere. Ingen skal tvinges til at tage en erhvervsuddannelse – men når de er her, kan de jo se, hvor mange muligheder der er, og at det at tage en erhvervsuddannelse er noget af det fedeste at gøre,” fortsætter formanden.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) stod for den officielle åbning, mens statsminister Mette Frederiksen (S) holdt den afsluttende tale inden medaljeoverrækkelsen.
Se træ-vinderne her
Bygningssnedker: Lukas Danmark Sørensen, Roskilde Tekniske Skole, Snedker- og tømrermester Janus Olesen
Gulvlægger: Lykke Ledet Jeppesen, Mercantec, Garant
Maskinsnedker: Christian Malling Hemmsen , Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Fredericia Maskinsnedkeri
Møbelpolstrer: Nellie Mosbæk Mikkelsen, Skive College, AP Møbelpolstring
Møbelsnedker: Niels Næraa-Nicolajsen, Roskilde Tekniske Skole, Copenhagen Woodwork aps
Tømrer: Andreas Sparre Højsted, NEXT Uddannelse København, NEXT Uddannelse København
DM i Skills 2026 afholdes i Hjørring den 20.-25. april. Inden da kan man opleve EuroSkills i Herning den 9.-13. september 2025, når Danmark er vært ved det officielle europamesterskab for unge faglærte med op mod 600 deltagere fra hele Europa.
Læs meget mere hos Skills Denmark
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.