Egetræernes mange ansigter

0

To kunstnere har portrætteret landets ældste egetræer med smukke tegninger og fortællinger om træernes unikke "personligheder".

Af -

Portrætter af egetræer

Det folkelige og højt skattede egetræ, har i de seneste år været i et særligt fokus, og dette på en lidt anderledes måde, end hvad man ellers kunne forvente sig af samtidens gør-det-selv-projekter og nordiske minimalistisk indretning.

Billedkunstneren Ole Lejbach og den samfundssatiriske forfatter Jens Blendstrup, har nemlig igennem 4 år være på jagt efter store og gamle egetræer, der har en historie at fortælle. Det har kostet mindst 800 nedslidte blyanter og utallige timers arbejde, og det har heldige gallerigæster kunnet nyde på ind til videre 3 imponerende udstillinger.

Fornemmelse af de smukke værker får man dog også i bogen Ege-ekspeditioner, hvor den minutiøse skildring af træerne krydres med fortællinger, bestående af digte af Jens Blendstrup, der har lagt øret til barken og genfortæller træernes historie.

Egetræ på knudshoved

Egetræ på Knudshoved tegnet af Ole Lejbach: Foto: Galleri 5000

Et fascinerende og mystisk træ

Som andre før ham har Ole Lejbach længe haft en dyb fascination for egen, med dens til tider meget tykke stammer og krogede grene. Og det er da også et træ, der gennem tiderne er omgærdet af mange myter og skrøner.

I hans tegninger kan man se både nærbilleder af træernes stammer, der tydeliggør de dybe furer i træets gamle bark, men også illustrationer hvor træet ses fra større afstand, som tegningen af egetræerne ved Skejten, som måler hele 140 x 400 cm og dermed er udstillingens største. De øvrige tegninger måler typisk 140 x 120 cm.

T.v. Den Krumme Eg ved Vordingbog & t.h. Peter Lieps Skydeeg i Jægersborg Dyrehave. Billeder Galleri5000

Gemte personligheder

Blendstrup havde i begyndelsen svært ved at se historierne og personlighederne, der lå gemt i de gamle træer.

Men da makkerparret en dag nåede til ‘Hjemmehjælperegen’, blev det tydeligt for forfatteren, hvad hans rolle i projektet skulle være.

Citat fra bogen:

”Jeg er hjemmehjælperegen. Jeg har fået besked på at løbe hurtigere og hurtigere, ligesom tigerdyrene i lille sorte Sambo, indtil jeg til sidst bliver til hjemmehjælpersmør. Ikke tale med klienterne. Bruge standardgloser. Undgå øjenkontakt. Kalde en spade for en spade. Skifte ble og bortvande blomster. Kalde dem fru Jensen og hr. Hansen. Servicere. Konversere. Dikke, dikke. Glemme alt. I Danmark skal de gamle dø. Men hvad fanden ved jeg om hjemmeplejen.”

Lav din egen ege-ekspedition

Alle egetræer i bogen er offentligt tilgængelige, og der er skrevet koordinater ved dem, så man selv kan komme ud i landskabet og se dem.

Så er det spændende om man ser, hører og oplever de samme historier, som skildres i Lejbach og Blendstrups værker.

 

ege-ekspeditioner

Bogens omslag med Ole Lejbach og Jens Blendstrup

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

140 mio. årigt træfossil

Fund af fossil fra 140 millioner år gammel fyrretræ, kan måske forklare, hvorfor fyrretræers frø kræver ild for at spire.

1:1 skulptur af 140 år gammelt grantræ

SE VIDEO: Kunsteren John Grade har med tusindvis af små træklodser skabt en 1:1 model af en 140 år gammel skarntydegran.
Læs mere

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i indbakken.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×