Elever genplanter planeten
I løbet af denne uge går danske skoleelever ind i kampen for et bedre klima, når de med Genplant Planeten planter tusinde af træer rundt om i landet.

Således så det ud, da skoleelever tog del i Genplant Planeten sidste år. Foto: Søren Fodgaard.
Mandag d. 7. november går startskuddet for klimakampagnen, Genplant Planeten.
16.000 skoleelever fra 185 skoler rundt om i hele landet tager aktivt del i plantningen af ca. 35.000 træer på skoler, i skove og på bare marker.
Med Genplant Planeten kommer eleverne til at stifte bekendtskab med innovative klimaløsninger, som de selv har direkte mulighed for at nyde godt af.
Med sig får eleverne en masse viden og værktøjer til selv at tage handling mod klimaproblemer, og skoleskovene, som eleverne planter, vil blive anvendt som grønne klasseværelser til brug i udeundervisning og udeskole.
Bæredygtigt skovbrug og klimaløsninger
Kampagnen er lavet i samarbejde mellem Skoven i Skolen og skovbruget i Danmark, og har til hensigt at sætte fokus på bæredygtigt skovbrug og træanvendelse som klimaløsninger, samt fremme skovrejsning i Danmark.
Projektet støttes økonomisk af Nordea-fonden, DONG Energy, DAPO, udlodningsmidler for friluftsliv, Danske Planteskoler og 15. Juni Fonden.

Foto: Søren Fodgaard.
Genplant Planeten afholdes i år d. 7.-11. november, og sættes i gang d. 7. november kl. 11.15 på Gungehusskolen i Hvidovre, hvor Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre Kommune, og 200 skoleelever står klar til at plante træer.
Genplant Planeten
Genplant Planeten er et samarbejdsprojekt, som inviterer alle skovens og skolens organisationer til at være medafsender på projektet:
- Skoven i Skolen og Dansk Skovforening står for koordination, undervisningsmaterialer og pressearbejde
- Danske Planteskoler står for træplanter, pakning og transport
- Skovfolk og naturvejledere over hele landet inviterer skoler ud at plante
- Skoler over hele landet deltager med undervisning, transport og træplantning
På Skoven i Skolens website kan man se et kort over alle de deltagende skoler, og få mere information om hvor og hvornår de enkelte skoler planter træer.
Læs mere:
- 120 skoleelever var med til at skabe Prinsesselunden
- Skoler planter træer for et bedre klima
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.