Ellevildt møbelhåndværk på festival

0

Af

Kan grene og kviste bruges til møbler i stedet for at ende som energi?

Det undersøger Møbelsnedkerforeningen i projektet Ellevild, og på lørdag den 22. august 2026 kan du være med, når musik, natur og træhåndværk mødes til Frederiksdal Chamber Folk Festival på Frederiksdal Slot.

Festivalen varer hele weekenden, og lørdagens talks, ture og workshops har træ som fælles tema. Det er her, du blandt andet kan møde Møbelsnedkerforeningen, der arbejder med grene og kviste fra et nyfældet elletræ.

Arbejdet er en del af det fireårige projekt Ellevild, hvor Møbelsnedkerforeningen sammen med Frederiksdal Gods og Skovdistrikt og Københavns Universitet undersøger, hvordan dansk elletræ kan udnyttes bedre.

Projektet udfordrer den gængse praksis, hvor møbelsnedkere hovedsageligt bruger træets bedste dele. I stedet undersøger deltagerne, hvordan mere af træet kan bruges i møbler og andre produkter, og hvordan nye arbejdsmetoder kan mindske spildet.

På festivalen kan publikum få et indblik i projektets foreløbige arbejde. Ellevild afsluttes med en større udstilling på Frederiksdal Slot i sensommeren og efteråret 2028.

Frederiksdal Chamber Folk Festival

Dato: 21.-22. august 2026. Ellevild kan opleves lørdag den 22. august.

Sted: Frederiksdal Slot, Hummeltoftevej 187, 2830 Virum

Læs mere: Frederiksdal Chamber Folk Festival

 

Læs mere om projektet Ellevild hos BygTek

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum