Tags: ,

En helt ny form for træsko

0

Er du typen, der elsker både tanken om en bæredygtig fremtid, sneakers og at have træ på fødderne? Så er ”The Plant Shoe” lige noget for dig.

Af -

Den klassiske træsko havde måske nok sin storhedstid i 70’erne, men den behagelige sko sælges og bruges med god grund stadigvæk flittigt. Og selvom en grøn verden også var på dagsordenen dengang, er opmærksomheden kun steget siden.

Særligt i de senere år har miljø og klima indtaget de øverste plader i manges bevidsthed, og bestræbelserne på at opnå en bæredygtig verden har bredt sig til stort set alle sfærer – fra byggeri over transport til fødevarer.

Også modebranchen har meldt sig ind i kampen og arbejder på at finde alternativer til den vand- og pesticidkrævende bomuld, for eksempel ved at bruge tekstiler af træfibre.

Nu har det canadiske skofirma Native Shoes udviklet et par plantebaserede sneaks, som er lavet af blandt andet eucalyptustræ, ananasskræl og naturgummi fra heveatræet. Skoen er 100 % biologisk nedbrydelig, komposterbar og fri fra animalske produkter.

Skal være bæredygtig og nedbrydelig

Ifølge Native Shoes bliver der smidt over 300 millioner par sko ud hvert eneste år alene i USA. De fleste af dem ender på lossepladsen som den værste form for affald, fuld af plastik og kemisk behandlede materialer, der gør dem umulige at nedbryde.

Men fordi ”the Plant Shoe”, som firmaet kalder skoen, består af naturlige ingredienser som kork og eukalyptus, bliver den nedbrudt i løbet af forholdsvist kort tid.

Native Shoes har eksistereret siden 2009 og har som erklæret mål, at forretningens produkter skal have en 100 % bæredygtig livscyklus inden 2023. Planteskoen er første skridt i retning af at gøre ambitionen til virkelighed.

Har du fået lyst til at give dine gamle træsko en ny nabo på skohylden, så kan du købe The Plant Shoe for cirka 200 amerikanske dollars her.

The Plant Shoe består blandt andet af:

  • Naturlig gummimælk
  • Eukalyptus
  • Kork
  • Sisal plantefibre
  • Økologisk bomuld
  • Kenaf fra hibiscusplanten
  • Olivenolie
  • Kartet ananasskræl

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×