En hyldest til glæden ved at bygge og arbejde med træ

0

Dome of Visions 3.0 er ikke blot en alternativ bygning men også resultatet af en alternativ process. Træ.dk bringer her anden del af interviewet med arkitekt Kristoffer Tejlgaard om hans arbejde med Dome of Visions 3.0.

Af -

Tags:

Dome of Visions har et format, der tillader entreprenøren og tegnestuen at eksperimentere med alternative konstruktioner og materialer.

Siden Dome of Visions 1.0 blev opført i København i 2013, har træ fået en stadig større rolle i projektet.

Dome of Visions er således en hyldest til glæden ved at bygge og arbejde med træ. Der er brugt certificeret bæredygtigt træ i projektet, som sikrer at træet stammer fra bæredygtig skovdrift.

Brugen af denne type træ er dermed et skridt hen imod en best-practice styring, når det gælder om at bevare regnskov og at få skovene i Europa til at vokse.

“Træ spiller en uhyre vigtig rolle i det store CO2-regnskab, bl.a. fordi træ evner at lagre CO2. Hvis ikke vi begynder at bygge mere i træ, viser analyser, at den nuværende træproduktion i Europa er alt for stor. Konsekvensen vil være, at de såkaldte industriskove bliver færre og mindre”, siger Kristoffer Tejlgaard.

Af disse årsager ønsker han derfor at benytte mest muligt træ i byggeriet. Der er således brugt mange forskellige typer af træ i konstruktionen af Dome of Visions.

Dette er anden del af interviewet med Kristoffer Tejlgaard.

Læs første del her og sidste del i næste nyhedsbrev.

Buet limtræ

Fodremmen, som kuppel-gitteret hviler på, består af seks store stykker buet limtræ og danner domens cirkulære fundament. Fodremmen står på et skruefundament bestående af ca. tre meter dybe skruer fordelt på 46 punkter forankret i jorden. De udvendige dørpartier har krumme karme udført i CLT og dørene, der sidder i karmene, er produceret af afskær.

”I et forsøg på at minimere mængden af stål i kuplen og samtidig få et slankt og elegant kuppel-gitter udviklede vi et nyt system. Ved at anvende krumme træbjælker kunne domens knudepunkter skæres som stjerner af fem millimeter pladestål, og dermed kunne de komplicerede og kostbare svejsede knudepunkter fra de første to versioner af Dome of Visions undgås.

En udfordring i dette system var imidlertid at fræse krumme slidser til stjernerne. Løsningen blev, at hver bjælke er opbygget af seks lag 20 millimeter LVL strimler. Dermed blev det ved hjælp af en CNC-fræser muligt at skære en fals til knudepunkterne inden limningsprocessen”, siger Kristoffer Tejlgaard.

Der var mulighed for at fræse plader på en størrelse op til 8 x 2,1 meter. I formgivningen af kuppelgitteret blev der arbejdet med at udnytte disse plademål optimalt for at undgå spild – gitteret er dermed dimensioneret efter dette format. I forbindelse med produktionen af de individuelle LVL strimler blev der hos arkitekten tegnet hele 2.232 skærefiler til CNC fræsning og efterfølgende limning.

Præcision igen og igen

Den naturlige rækkefølge for limtræ med limning først og fræsning efter blev her vendt på hovedet. Det krævede en meget høj grad af præcision fra fabrikanten, idet bjælkerne var fræset på endelige mål, og limningen skulle styres stor præcision – inden for én millimeter. Dette blev opnået ved hjælp af krumme skabeloner og gennemgående ståldorne som styring af lagene i hver bjælke.

Styringshullerne blev i den endelige bygning brugt til at fastgøre den transparente polykarbonatfacade med gevindstænger og bolte. Buekomponenterne blev fremstillet i hele 186 varianter, og der blev i alt produceret 588 komponenter.

Læs også første og tredje del af interviewet her.

Foto: Helle Arensbak.

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Hvor meget træ?

Hvor meget træ kan vi egentlig bruge?

Træ - vor tids byggemateriale?

Træet har potentiale som fremtidens byggemateriale.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×