
Foto: Wow Park
En skov af forlystelser
Billund er først og fremmest kendt for Legoland og for sin lufthavn, men nu får de fint selskab af en ny aktivitetspark under trækronerne, hvor træ og andre naturlige elementer er et gennemgående træk.
Med den snarlige åbning af aktivitetsparken ”Wow Park” kan Billund for fremtiden tilbyde børn – og voksne – at udfolde deres indre Tarzan eller Jane mellem trækroner på et areal der dækker hele 19 hektar, hvilket svarer til godt og vel 40 fodboldbaner.
”Vores ambition er at gøre naturen lettilgængelig på nænsom vis samt at blive et centralt omdrejningspunkt for leg og sundhed. Vi har skabt en hel skov af forlystelser, der får legebarnet frem i både voksne og børn, når de kan gå fra trætop til trætop”, siger administrerende direktør og medstifter af Wow Park Jakob Hindhede til bygtek.dk.
Masser af træ
Wow Park har plantet 10.000 træer, som – udover at udgøre selve fundamentet for parkens aktivitetstilbud – bidrager til parkens lave CO2-aftryk. Parken har desuden sået blomsterblandinger på to hektar land, hvilket skal tilgodese biodiversiteten i området for blandt andet egnens sommerfugle.
I konstruktionsfasen er der genanvendt jord og træ fra andre byggeprojekter, og alle parkens faciliteter er beklædt med træ. Træer fra oplandet, som ikke kan bruges af savværkerne og derfor skulle hugges til træflis, har parken ’adopteret’ og anvendt til at bygge legeredskaber og bygninger af.

Der er brugt masser af genbrugstræ i parken. Foto: Wow Park
Særligt interessant ser det ud under taget i Madladen, som er parkens spisested. Hvis man lægger nakken tilbage og kigger op i loftet, ser man, at spærene under taget er udgjort af kæmpestore træstammer med grenstumperne langs stammerne intakte.
I forvejen ligger der en Wow Park i Skjern, som har 35.000 besøgende årligt. Den nye Wow Park i Billund åbner dørene for besøgende, så snart corona-situationen tillader det.
Kilde: BygTek
Fakta
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.