En sommer rig på træ
Sommerferien er skudt i gang, træer og blomster står i fuldt flor, og hvilken bedre måde at fejre det på end med ægte kvalitetstid med træ! Vi har samlet syv træaktiviteter, som du og familien kan nyde hen over sommeren.
Podcast ”En Verden af Træ”
Lyt til Træ.dk’s podcast om, hvordan vi kan gøre verden bedre med træ i ”En Verden af Træ”. Der kommer løbende nye afsnit, så stay tuned!
På udkig efter træhuse
Tag på opdagelse med journalist Peter Olesen i hans bog om 40 mere og mindre kendte træhuse i København.
Bogen er forsynet med et kort med numre på, som man kender det fra turistbrochurerne, så man kan planlægge sin rute rundt i byen. Op på cyklen eller frem med spadserestokken og tag på opdagelse, mens Olesen viser dig vej gennem byen.
Danmarks længste træbro…
…er 300 meter lang, og fortjener i dén grad et besøg. I Skive Fjord findes et af Danmarks få tilbageværende floddeltaer, som tørskoet kan opleves ved at gå på den lange træbro. Gå ikke glip af en helt unik naturoplevelse, som bliver gjort let tilgængelig med træ!
Trækunst i naturen
Gå en tur i den smukke Tranekær Slotspark på Langeland og oplev evig foranderlig trækunst i naturen. Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur holder til i parken og laver hele tiden nye og spændende kunstværker i naturmaterialer i hele parken.
Trækunsten vækker spekulationer – hvad er natur og hvad er menneskeskabt?
Læsning i træernes skygge
Læsning er bare allerbedst under træernes skyggefulde kroner.
Det er det perfekte sted at læse en bog som ”Jorden rundt i 80 træer”, der med smukke illustrationer tager dig med på rejse, hvor du bliver klogere på 80 forskellige træer og deres samspil med mennesker, dyr og omgivende natur.
Få mere inspiration til trælitteratur under vores tema Bøger om træ.
Træer fra højderne
Er du vild med at klatre i træer, kan du tage det til nye højder.
Der findes efterhånden en del klatreparker i Danmark, som virkelig giver en fornemmelse af, hvor høje træer egentlig er. Sving dig fra træ til træ, få et billede af dig selv i en trætop eller oplev blot skoven på tætteste hånd i en af Danmarks 12 klatreparker.
Vandreture i skoven
Der er ingen bedre måde at opleve de danske skove på end til fods, så det er bare at snøre støvlerne!
Dansk Skovforening har samlet en serie af vandretursfoldere, som dækker 18 skovområder i Danmark og snildt kan guide dig rundt på gode vandrestier. I skovene er ruterne desuden markeret med pletter på træer eller pæle, så du ikke farer vild.
Find flere gode tips i artiklerne 10 træ-ideer til sommeren, 10 træ-udflugter til sommerferien og Sommerprojekter til trætossede børn og barnlige sjæle
Rigtig god sommer fra os her på Træ.dk!
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.