Energimærkede biobrændselsanlæg

I en del år har man kunnet købe energimærkede køleskabe, biler, ruder og huse. Produkter med det laveste energiforbrug er A-mærkede. De dårligste er mærket med et F.

Nu er turen kommet til pillefyr, brændefyr og halmfyr. Det man også med en fælles betegnelse kalder biobrændselsanlæg.

Siden 1995 har Teknologisk Institut udgivet en liste over godkendte biobrændselsanlæg. Af listen kunne man læse hvor energieffektiv hvert enkelt anlæg var og hvor meget hvert enkelt anlæg forurener. Desuden kunne man læse hvor stort tilskud der kunne opnås. De bedste anlæg – energi- og miljømæssigt – udløste de højeste tilskud.

Minus tilskud

Men siden er tilskuddene faldet bort. Derfor kunne det være lidt uoverskueligt at vurdere hvilke anlæg der var bedst. Det er blevet lettere med den nye mærkningsordning, som er trådt i kraft i september i sidste år.

Listen med mærkede anlæg udgives kun på internettet. Det har bl.a. den fordel at det  altid er en opdateret liste som vises. Desuden får man mulighed for at udvælge bestemte anlæg fra listen.

Eller man kan sortere listen efter bestemte kriterier. Hvis man f.eks er interesseret i at sammenligne anlæg til pillefyring, klikker man på “Brændsel”, og listen bliver sorteret efter forskellige brændselstyper.

Mærker for energi og miljø

For hvert enkelt anlæg er der 11 forskellige oplysninger. De mest interessante i denne sammenhæng er mærkerne:

Energimærket

Det ene er energimærket, som er et udtryk for kedlens virkningsgrad ved såvel nominel ydelse som højeste og laveste ydelse. Skalaen går fra A til F, hvor A er bedst.

Mærke for miljø

Der er ligeledes et mærke for miljø: Det beregnes ud fra indhold af kulilte i røgen. De A-mærkede har den laveste mængde kulilte.

Som regel er der en sammenhæng mellem virkningsgrad og forurening, således at en høj virkninggrad resulterer i en lav forurening og omvendt. Det kan også aflæses af listen: Anlæg med energimærke A eller B har i det fleste tilfælde også et A eller B miljømærke.

Der er dog enkelte eksempler på at anlæg med energimærke D har miljømærke A. Sådanne anlæg har formentlig en fin forbrænding, men et forholdsvis stort varmetab, måske på grund af mangelfuld isolering.

Svanemærket

Nogle få  fabrikanter har tillige opnået et andet miljømærke. Fem anlæg fra tre fabrikanter har opnået det nordiske Svanemærke. Dette mærke stiller nogle skærpede krav til produkterne udover energi- og miljømærkerne. Der er krav til materialer og overfladebehandling. Der må fx ikke benyttes cadmium, crom eller kviksølv. Til emballagen må der ikke anvendes klorholdig plast. Kravene bliver ændret hver tredie år. 14 anlæg har opnået  den forholdsvis nye EU-godkendelse.

Hvad er ydelsen

Det er ikke nok at se på energi- og miljømærkerne, når man skal vælge anlæg. Hvis man vil være sikker på at anlægget også skal fungere godt om sommeren er det vigtigt at sikre sig at anlægget ikke er for stort.

De relevante anlægsstørrelser finder man let ved at sortere efter “Ydelse”. For langt de fleste huse er et anlæg på 12 kW tilstrækkeligt. Desuden skal det kunne gå så langt ned i ydelse som overhovedet muligt uden at det går ud over virkningsgraden.

Træpillefyr bedst

Man kan også se af listen, at det er anlæg til træpiller, der generelt klarer sig bedst. Bortset fra to anlæg til korn er det kun pillefyr der opnår A-mærket.

Når det gælder brændefyr er der et enkelt med energimærke B. Resten opnår C, D eller E. Værre er det med miljøforhold: Et enkelt B, et D og otte kommer i den ringeste kategori: F. Det bekræfter den udbredte antagelse, at det er vanskeligt at opnå en god forbrænding i et brændefyr.

Hvis man klikker på de enkelte anlæg på listen kan man få flere oplysninger. Udover oplysninger om firmaet der sælger anlægget, er der resultater af målingerne på Teknologisk Institut. Derved får man gode muligheder for at vurdere og sammenligne de enkelte anlæg.

Læs mere hos teknologisk institut: Godkendte biobrændselsanlæg