Enfamiliehus af krydslamineret massivtræ

10

Arkitektparret Steffan Iwersen og Kristin Brynja Gunnarsdóttir har bygget deres eget hjem i krydslamineret træ.

CLT-bolig i Brønshøj

Mange større byggerier i udlandet bliver i dag opført med CLT. I en tilsyneladende konstant strøm af CLT-byggerier, overgår det ene arkitektoniske vidunder det andet i enten højden, størrelsen eller mængden af krydslamineret træ. Danske enfamiliehuse af CLT hører dog til sjældenhederne, på trods af materialets aktuelle popularitet.

I de seneste år er de dog så småt begyndt at komme til landet, og et sådan hus blev i 2014 opført på en gammel kolonihavegrund i Brønshøj lige uden for København. Arkitekterne bag og ejerne af huset er parret Steffan Iwersen og Kristin Brynja Gunnarsdóttir.

Parret driver i fællesskab virksomheden Einrum, som blandt andet står bag byggeriet af Krikaskóli, en islandsk folkeskole i nærheden af Reykjavik – hvor der naturligvis også er gjort flittig brug af træ, dog ikke CLT. Arkitekterne har efterfølgende specialiseret sig sig i CLT og har bl.a. medvirket til det byggeri i nærheden af Silkeborg, som Træ.dk har fulgt igennem bloggeren Hans Peter.

Foto: Steffan Iwersen.

Hvorfor bygge med CLT?

Som byggemateriale faldt valget på østrigsk producerede CLT-massivtræselementer.

CLT, der står for Cross-laminated timber eller krydslamineret træ, er et relativt nyt materiale i den danske byggeindustri. Man skal dog ikke rejse længere væk end til TysklandNorge, Sverige og England for at finde en langt hyppigere brug af materialet, i både almindelige parcelhuse og rekordhøje etagebyggerier.

Men hvorfor overhovedet bygge med CLT? For Steffan og Kristin var det svaret på deres søgen efter et let og præcist byggemateriale, der kunne minimere lag-på-lag-opbygningen, der i dag præger dansk byggeri. Tiltalende var opbygninger, der med diffusionsåbne konstruktioner kunne undgå dampspærren. Velvære stod højt på listen, og parret ville nødigt leve i en plastikpose.

Med CLT har man et materiale, der er enkelt, langtidsholdbart og som giver huset mulighed for at ånde. Materialet kan sagtens tage kampen op med stål og beton, samtidig med, at det kun vejer det halve. Desuden er det muligt at tilpasse CLT-elementerne med stor præcision,  så der let kan bores huller til både vandrør og el-dåser. Det gør det til et materiale, der er let at håndtere, transportere og arbejde med.

Materialevalg

Gulv (1. Sal): Massivtræs-dækplade på 16 cm blev samtidig til det færdige trægulv.

Vægge og lofter: Ludbehandlet massivtræ (8, 10 og 16 cm tykkelse)

Isolering: 24 cm træfiberisolering

Vinduer: 3-lags træ/alu vinduer med en total dybde på 42 cm (vægtykkelse)

Husets konstruktion

De bærende CLT-elementer i husets indervægge er 5-lags CLT  der har en tykkelse på 100 mm. Bag ved disse er der lagt 240 mm træfiberisolering og derpå en træbetonplade, hvorpå stålbeslagene til de udvendige glaspaneler er fastgjort.

Alle indvendige træoverflader er straks efter monteringen blevet ludbehandlet til en hvidpigmenteret overflade, da ubehandlet træ meget hurtigt bliver gult i farven.

Husets skillevægge består af 3-lags CLT. Med CNC-fræserens præcision har man lavet udskæringer til vinduer og døre, og hængsler er skruet direkte ind i væggene, da der med CLT-elementer ikke er brug for rawlplugs.

Det bærende loft mellem stueetagen og førstesalen er en 160 mm tyk 5-lags CLT plade. Længste spænd for disse elementer er i stuen, hvor der et åbent spænd på 7 meter.

Foto: Steffan Iwersen.

Tagkonstruktionen er også 5-lags CLT på 160 mm, samt en 300 mm tyk trykfast stenuldsplade. CLT-elementerne indgår i varmetabsberegningen som isolering svarende til 40 mm og tæller altså med i beregningerne overfor myndigheder.

Elementerne er forsynet med fuge/pap inden monteringen, og der har således ikke været problemer med tæthedskravet.

Foto: Steffan Iwersen.

Et grønt hjem

Huset er blevet bygget med flere miljøvenlige alternativer. Blandt andet er husventilationen udviklet sådan, at den udnytter varmeudviklingen mellem husets glasfacade og den underliggende, sortmalede træbeton, der er placeret på husets solvendte side. Dette anlæg opvarmer også familiens brugsvand.

Træets egenskab til at fugtregulere huset minimerer behovet for anlæggets luftudskiftning. Fugtbalancen justeres i høj grad af træet egenskab, som også har indflydelse på fornemmelsen af temperaturen.

Det var desuden valgfrit for parret om de ville have overskudstræet fra deres CLT-udskæringer med. Dette takkede de ja til og byggede bl.a. en  23 m2 stor garage af resterne.

CLT-huset blev rejst på bare to dage. Det kan du se mere om i videoen nedenfor:

 

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

10 kommentarer

  1. Mads Krogh siger:

    Er der mulighed for at få en et udregnet skema i forhold til overholdelse af U-værdier, samt pris?
    Evt. der kan være mulighed for at komme forbi og søge inspiration til vores semester projekt?
    Mvh. Mads Krogh – Bygningkonstruktør udd. Århus

  2. Paulius Milčius siger:

    Very nice project! And I appreciate these visual quality interior surfaces very much. Thumbs up!

  3. Thorvald siger:

    Hej Mads. Jeg ved ikke om du nogensinde fik svar. Men jeg ville kunne hjælpe dig med begge dele. Bortset fra at det måske er for sent til dit projekt… 😉

  4. Kenni Kogh siger:

    Hej Thorvald jeg er i samme situation som Mads, og kunne godt tænke mig hvis du kunne sende de ting til mig 😉

  5. Kasper siger:

    Hej Thorvald. Vi er en gruppe studerende fra Aalborg der er i samme situation, vi er ved at designe en skole som skal opføres (Vrå skole) vi har fået til opgave at bygge skolen i elementer og synes at CLT er nyt og spændende.
    Vi er meget interesseret i at høre mere om dette produkt.

  6. Simone siger:

    Hej Kasper, Kenni og Thorvald!
    Var der nogensinde nogen der fik svar på spørgsmålet?
    Mvh

  7. Thorvald Johannes Pedersen siger:

    Hej Kasper, Kenni og Simone.
    Jeg kiggede lige tilfældigt ind på denne side og så at der var nogle kommentarer. Hvis nogen er interesserede så kig gerne forbi min hjemmeside http://www.corewood.dk Jeg vil foreslå træ.dk, at man får notifikationer, på meddelelser i disse kommentarspor, fordi ellers opdager man det jo ikke. 🙂

  8. Anette Allerslev siger:

    Kan dette forum ell. Træ.dk henvise til nogen, som bygger træ-huse baseret på CLT-teknik (CLT-huse)?

  9. Anne siger:

    Hej, hvordan er økonomien i forhold til et ‘traditionelt’ bygget træhus? Dyrere eller billigere? Og hvor skal man henvende sig, hvis man som bygherre er interesseret? På forhånd tak for svar.

  10. lars vindum jensen siger:

    vil til at lave nyt soveværelse af træ

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Bygger nyt hjem i træ

Fundamentet er klart, og træelementerne er på trapperne.

Skal vi bygge træ-skyskrabere?

Michael Green vil løse arkitekternes største udfordring.

Læs mere

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i indbakken.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×