Tags:

Enzymer til billigere Biobrændstof

0

Af -

Enzymer til billigere Biobrændstof

En svensk forsker på Danmarks Tekniske Universitet er havnet midt i et gigantisk kapløb mellem to internationale virksomheder, en dansk og en amerikansk. Et kapløb iværksat af de amerikanske miljømyndigheder, som har givet 15 millioner dollars til to treårige forskningsprogrammer i de to virksomheder.

Spørgsmålet er, hvem der først kan leve op til programmernes målsætning om at udvikle en ny kommerciel enzymblanding, der kan bruges til fremstilling af bioethanol som brændstof – til en tiendedel af den nuværende pris. Baggrunden for bevillingerne er en markant stigende international interesse for at bruge landbrugsafgrøder, træaffald og genbrugspapir som energikilde i stedet for benzin. Dermed kan man udnytte den CO2 som allerede er i kredsløb uden at skulle hente fossilt kulstof op af jorden i form af olie, kul eller gas.

Brasilien har ethanolbiler

Det er allerede i dag muligt at bruge bioethanol som brændstof i stedet for benzin. I Brasilien kører flere millioner biler rundt udelukkende på bioethanol fremstillet fra sukkerrør. Ford i USA har udviklet en bil, der kan køre på både benzin og bioethanol, og EU-kommissionen har stillet forslag om at fremme brugen af biobrændsel i transportsektoren.

I Sverige er det endda besluttet, at det allerede i 2005 skal være muligt at købe et alternativt brændstof på alle tankstationer – hovedsageligt bioethanol. Den svenske skovindustri ønsker dette og ser det som et muligt forretningsområde.

Ny analysemetode skal udvikles

Perspektiverne for dansk landbrug og skovbrug er indlysende, men interessen har indtil videre ikke været så stor. Risø, Danmarks Tekniske Universitet og Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har dog langt fremskredne planer om sammen at lave et Center for Biobrændsler for at udvikle nye teknikker og koncepter til bioethanolproduktion.

Og det er her, svenske Lisbeth Olsson kommer ind i billedet. Med en STVF-bevilling på to millioner kroner forsøger hun at udvikle en ny analysemetode, som dels kan bidrage til at fremstille biobrændstof til en konkurrencedygtig pris, dels kan bruges på andre områder, for eksempel i medicinalindustrien.

”Den nye analysemetode, kapillærelektroforese, er et velegnet værktøj til måling af de enzymer, der kan bruges ved f.eks. fremstilling af bioethanol. Desuden vil jeg forsøge at finde helt nye enzymer ved at dyrke skimmelsvampe og undersøge forskellige enzymtyper herfra,” fortæller Lisbeth Olsson.

Med kapillær-elektroforese vil det således blive lettere at undersøge enzymproduktionen i forskellige svampe, som er aktive i forbindelse med fremstilling af bioethanol.

Bioethanolen  fremstilles ud fra plantevægge, der består af det svært nedbrydelige træstof lignin samt cellulose og hemicellulose. Det er cellulosen og hemicelluosen, der ved hjælp af enzymer kan nedbrydes og omdannes til bioethanol.

De kommercielle enzymblandinger, som i dag bruges i f.eks. vaskemidler og til farvning af tekstiler, kan godt bruges til dette formål. Men de er ikke tilstrækkeligt effektive. Man mangler ganske enkelt at finde frem til en kombination af enzymer, som passere lige præcis til nedbrygningen af plantestofferne, og dermed kan gøre produktionen af bioethanol effektiv og billig.

Der sættes tal på enzymerne

Kapillær-elektroforese handler om at kombinere velkendte målemetoder. I traditionel elektroforese sættes stofprøver på en gel med strøm, og proteiner kan sorteres alt efter, hvilken vej de vandrer med strømmen.

Forskerne kan derved skille proteiner, såsom enzymer, fra hinanden, men der kan ikke sættes præcise tal på mængderne af de forskellige stoffer. Ved at kombinere elektroforese med kromatografi sætter Lisbeth Olsson tal på mængderne.

I en kapillær – et tyndt rør med en diameter på en tyvendedel millimeter – tilsættes enzymprøven i den ene ende, der sættes strøm til, og det ses, hvor langt stoffet vandrer. En detektor med ultraviolet lys måler, hvornår stoffet passerer et givet punkt i kapilæren, og herigennem kan der sættes tal på de forskellige stofmængder.

Det giver mange fordele, at proteinerne både kan adskilles og kvantificeres. For eksempel har forskerne i et forsøg målt på fem forskellige enzymer ved nedbrygning af en planteprøve til bioethanol. Forsøget viste, at to af enzymerne hurtigt satte sig fast på ligningsstofferne i prøven og blev inaktive, mens de tre andre enzymer slet ikke satte sig fast og dermed forblev kemisk aktive.

Den nye måleteknik har derved skabt en helt ny viden om de enkelte enzymers virkning i processen. En viden, som kan bruges til at udvikle den helt rigtige enzymcocktail.

Kontakt:

Lektor, docent,tekn. Dr. Lisbeth Olsson

BioCentrum-DTU, Center for Bioteknologisk Procesforskning

Danmarks Tekniske Universitet

Bygning 223

Tlf. 4525 2677

lo@biocentrum.dtu.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×