Tags:

Er dansk skovhugst skadeligt for klimaet?

0

Af -

Politiken skrev den 5. november 2009 på avisens forside, at “Dansk Skovhugst skader klimaet”.

Men er udsagnet nu også sandt? Dansk Skovforening er ikke enig: ”Det er skrupforkert” skriver Dansk Skovforening i en pressemeddelelse.

Udsagn bygger på misforståelse

Ifølge Dansk Skovforening bygger udsagnet på, at Politikens skribenter har misforstået indholdet af en nyligt publiceret rapport fra Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Her på trae.dk kan du læse mere om rapporten fra Skov og Landskab

Rapporten handler om den fremtidige CO2-lagring i Danmarks skove og konkluderer at de danske skoves kulstofpulje frem mod 2020 vil falde, fordi skovenes arts- og aldersfordeling i perioden medfører større hugst end tilvækst.

”Skove rådner op og frigiver CO2 i det øjeblik de fældes” er ifølge Dansk Skovforening den misforståede opfattelse, som avisskribenterne vælger at citere Nepenthes og WWF for.

Men det er forkert mener Dansk Skovforening som tager til genmæle med nedenstående korrektion:

Dansk Skovforening korrigerer

”Fældning af skov er derimod nøglen til at få verdens mest bæredygtige produktion og teknologi i gang. Det overrasker mange, men det hænger sådan sammen:

Træ kan bruges i træprodukter som oplagrer kulstof og sparer atmosfæren for CO2 i mange år. Eller træet kan brændes af til energi som sparer kul, olie og gas.

Derfor er træ verdens mest miljøvenlige råstof: Træ er en ressource af solenergi og kulstof som allerede er i naturligt kredsløb. Træ kan spare os for at hente mere energi og kulstof op fra jorden. Dét er den fossilfri fremtid vi skal stræbe efter.

Derfor ligger den sande bæredygtige fremtid i at fælde træer, bruge træet som råstof og hele tiden sørge for genplantning af skovene” skriver Dansk Skovforening i sin pressemeddelelse.

Mulighed for stort skridt fremad

Dansk Skovforening mener, at FN på klimatopmødet i København, kan tage et stort skridt fremad, hvis landene bliver enige om at træprodukters lagring af kulstof kan medtages i de nationale CO2-regnskaber. ”Dét vil sætte skub i udviklingen af grønne produkter og teknologier lavet af træ i stedet for fx olie, plast, beton, stål og aluminium” skriver Dansk Skovforening.

 

Kilde: Dansk Skovforening

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×