Et boligkvarter af træ

0

I den svenske forstad, Sundbyberg, skal der bygges et helt boligkvarter af træ.

Af

En positiv tilføjelse til byen, hvor det er lettere at leve bæredygtigt sammen – dét er visionen for et nyt boligkvarter, som danske Arkitema Architects og svenske Folkhem står bag. Kvarteret, Örban, skal ligge i bydelen Ör i den svenske forstad Sundbyberg.

Kvarteret kommer til at bestå af en trækonstruktion med seks forskellige komponenter, der varierer i højden fra fire til femten etager. Trækonstruktionen bliver synlig og fremtrædende i facaden, der også er af træ for at skabe et velkommende og varmt udtryk.

“Vi har nøje overvejet hvordan man kunne gøre træet så synligt som muligt med tanke på den positive effekt, materialet har på menneskers velbefindende”, siger Kristina Peters, associated partner hos Arkitema Architects.

Visualisering: Arkitema Architects.

Til fordel for mennesker og miljø

Projektet er udviklet med omtanke for miljø og klima, og materialevalget er blandt andet faldet på træ på grund af dets kulstoflagrende egenskab. Derudover er der andre store fordele ved at bygge Örban i træ frem for i stål og beton.

Tager man transporten med i klimaovervejelserne, er der med træbyggeri en stor besparelse. Örban-byggeriet kommer til at kræve 103 materialetransporter i lastbil, men havde det været et betonbyggeri, ville det tal være helt oppe på 623.

At Örban er et træbyggeri er ikke blot en fordel for miljøet, men også for tidsplanen, da det giver en betydeligt kortere byggetid. Folkhem og Arkitema Architects vurderer, at byggetiden halveres ved brug af træ frem for beton. Det giver derfor færre gener for naboerne til byggeriet.

Desuden har en anden faktor for valget af træ i byggeriet været, at man med træbyggerier oplever et fantastisk arbejdsmiljø med rene og ryddelige byggepladser.

Visualisering: Arkitema Architects.

Bæredygtig i mere end én forstand

Der er også tænkt på bæredygtighed på det sociale plan. For at få en varieret beboersammensætning, består kvarterets 209 lejligheder af en blanding af lejeboliger, ejerboliger og ældreboliger.

For at binde disse forskellige grupper sammen, foreslås et ‘kvarterhus’ i kvarterets gård. Dette skal fungere som et socialt samlingspunkt, hvor der blandt andet er en café, der kan bruges til alsidige formål. Her kan skolebørn sidde og lave lektier, pensionisten kan drikke sin morgenkaffe og freelanceren kan arbejde i et mere socialt miljø.

Kvarterhuset er blot et af flere mødepunkter, som Arkitema Architects og Folkhem har planer om:

“Foruden små butikslokaler, et cykelværksted og et lægehus med apotek, foreslår vi også en mindre torvehal, ‘Örban Deli’, som skal blive det service- og mødested, som området i dag savner”, siger Kristina Peters.

Byggeriet forventes påbegyndt i 2019 og færdigt i 2021.

Visualisering: Arkitema Architects.

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Studie fastslår:

Højhuse af træ har lav klimapåvirkning.

Et hotel i trætoppen

Et hotel nærmest frit svævende imellem svenske trækroner.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum