Et hotel i trætoppen

2

Noget så specielt som et hotel i trætoppene er hvad man kan finde i Sveriges nordlige udkant. Et godt stykke nord for Polarcirklen ligger nemlig 'The Treehotel'. Se udsendelse fra Danmarks Radio, som netop har bragt en udsendelse om hotellet, nederst i artiklen.

Af ,

Træ-hotellet i Lapland er helt specielt, for hotellets syv værelser findes nemlig ikke i en samlet bygning, som vi kender det fra normale hoteller med dybe fundamenter i jorden, men spredt i skoven.

Og ikke nok med det. Værelserne består af futuristisk udformede konstruktioner, der nærmest svæver over skovbunden, hængende i træernes kroner.

Den flyvende tallerken

Det mærkeligste værelse er måske UFO’en der med 30 m2 i to etager giver plads til fire personer, to voksne og to børn med separate værelser. Derudover indeholder UFO’en også opholdsrum og toilet.

Den flyvende tallerken er lavet af slidstærkt kompositmateriale – alt sammen for at skabe en let, men alligevel stærkt og bæredygtigt design.

Treehotel - hotel i trætoppen

Det spektakulære svenske træhotel har bl.a. en UFO med plads til 4 personer
Foto: Peter Lundstrom, WDO – www.treehotel.se

Spejl-terningen

En anden helt speciel bygning er ’The Mirrorcube’ eller ’spejl-terningen’ på dansk.  Den firkantede konstruktion hænger omkring et træ og er beklædt med spejl-glas. Refleksionerne får terningen til at gå i ét med sine omgivelser og skjuler dermed beboerne effektivt, så de helt forsvinder i skoven.

Indeni er terningen helt lavet af træ og vinduer giver fuldt overblik i 360 grader. Spejl-terningen har plads til to overnattende gæster i en dobbeltseng, som udover stue, toilet, et lille køkken også har adgang til en tagterrasse.

Mirrorcube

The Mirrorcube går i ét med sine omgivelser. Foto: Peter Lundstrom, WDO.

Fuglereden

En tredje højst mærkværdig bygning er ’The Bird’s Nest’, der ligesom de øvrige bygninger svæver et godt stykke over skovbunden.

Bygningen er en kontrastfyldt konstruktion med overflade af tilsyneladende tilfældigt sammensatte grene fra skovbunden, der får den til at ligne en gigantisk fuglerede.  Camouflagen får fuglereden til at forsvinde og gå i ét med omgivelserne.

Samtidig er indersiden stilren og eksklusiv med panel beklædte vægge. Fuglereden indeholder plads til en familie med 2 børn, samt toilet og opholdsrum.

The Bird's Nest

The Bird’s Nest med tilfældigt ydre, indeholder et stilrent og ekslusivt værelse. Foto: Peter Lundstrom, WDO

Midnatssol og vintermørke

The Treehotel, der udover UFO, spejlterning og fuglerede har flere andre spektakulære værelser hævet i trækronerne er placeret ca 2 timers kørsel nord for Luleå. Hotellet ligger ca. 60 km nord for polarcirklen. Der er dermed mulighed for at krydre en spektakulær hoteloplevelse med både midnatssol og endeløs vintermørke.

Se mere på www.treehotel.se og i dette videoklip fra CNN på YouTube.

 

Foto: Peter Lundstrom, WDO.

The 7th room

10 meter oppe i fyrreskoven finder man hotellets seneste udvidelse, The 7th room, eller det syvende værelse. Værelset kan kendes på dets facade i forkullet træ.

Opført: 2016

Arkitekt: Snøhetta

Foto: Peter Lundstrom, WDO.

Dragonfly

Det 52 m2 store værelse er bygget i træ med en facade i rustet metal.

Opført: 2010

Arkitekt: Rintala Eggertsson Architects, Sami Rintala

Foto: Peter Lundstrom, WDO.

The Blue Cone

Hvis man ikke er til højder, er The Blue Cone måske interessant. Det handicapvenlige værelse er lavet af lamineret birketræ og tømmer.

Opført: 2010

Arkitekt: SandellSandberg

Foto: Peter Lundstrom, WDO.

The Bird’s Nest

Fuglereden falder i et med skoven. Med grene på ydersiden og træpaneler på indersiden kan man ikke andet end at sige, at værelset passer perfekt til The Treehotel.

Opført: 2010

Arkitekt: Inredningsgruppen, Bertil Harström

Foto: Peter Lundstrom, WDO.

The Mirrorcube

Dette perfekte gemmested er bygget op omkring et træ, hvis stamme er synlig indenfor. Interiøret består af krydsfiner med en overflade af birk.

Opført: 2010

Arkitekt: Tham & Videgård, Bolle Tham & Martin Videgård

Foto: Peter Lundstrom, WDO.

The UFO

En spacey konstruktion af komposit med plads til fem personer.

Opført: 2010

Arkitekt: Inredningsgruppen, Bertil Harström

Foto: Peter Lundstrom, WDO.

The Cabin

En nærmest svævende kapsel på 24 m2 med udsigt over fyrreskoven og Luleälven.

Opført: 2010

Arkitekt: Cyrén & Cyrén, Mårten Cyrén & Gustav Cyrén

Læs mere:

Kilde:

  • Treehotel

    Læs mere om det spektakulære træhotel her

2 kommentarer

  1. Jakob siger:

    Wow!!
    Hvor er det dog afsindigt flot – specielt fuglereden i snevejr falder flot ind i naturen.

  2. tristan larsen siger:

    the cabin

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Læs mere:

10 etager træ i Australien

Kan en 10-etagers bygning anses for at være den højeste i verden?

Svensk byggeboom

Nær Stockholm er byggeriet af fire 8 etagers højhuse i fuld gang.

Læs mere

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i indbakken.

Tilmeld

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum