Et produkts samlede klimabelastning

Ingenting er neutralt fra fødslen, for uanset hvad man fremstiller, kræver det energi, transport og så videre.

Træ er som udgangspunkt et grønnere materiale end de fleste andre, men om et træprodukt kan ses som mere bæredygtigt kræver andet, end en simpel CO2-beregner kan sætte tal på.

Der er mange, mange faktorer på spil, når man skal regne den præcise belastning ud, og det er et kæmpe regnestykke at finde ud af, præcis hvor stor klimabelastningen er. Der skal tages hensyn til transport, energiforbrug under selve fremstillingen, levetid, bortskaffelse og meget, meget mere.

For at give et retvisende billede af energiforbruget ved forskellige produkter bruger man en livscyklusanalyse (LCA). Det betyder at man indregner energiforbrug og eventuel energigevinst gennem hele produktets levetid – fra vugge til grav.

Der findes LCA’er på udvalgte produkter, hvor man blandt andet kan bruge EPD’er (miljøvaredeklarationer) til at regne et produkts livscyklus ud.

Træ lagrer CO2

Vi kan nedbringe CO2-indholdet i atmosfæren ved enten at udlede mindre CO2 eller ved at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre den. Ved at bruge træ kan vi gøre begge dele på én gang. Det er derfor at træ – i skove og i produkter – spiller en nøglerolle i kampen mod klimaforandringerne.

Som tommelfingerregel sparer det atmosfæren for to tons CO2, hvor gang man bruger en kubikmeter træ i stedet for en kubikmeter beton eller stål.

Når man bruger træ som materiale, koster det langt mindre CO2, end hvis man havde brugt alternative materialer som eksempelvis stål, beton og plastic.

Det gælder i alle materialets livsfaser, som deles op i produktionsfasen, brugsfasen og slutfasen.

Lagring og substitution

Der findes intet andet almindelig brugt byggemateriale, der kræver så lidt energi, og dermed CO2, at producere, som træ. Træ produceres nemlig takket være træernes fotosyntese, som gør træerne i stand til at optage CO2 fra luften og forbinde det med vand fra jorden, så de producerer træ. Energien får træerne gratis fra solen.

Træet i sig selv koster derfor ikke noget at lave rent energimæssigt. Dog skal der bruges energi til at fælde og forarbejde træet til anvendelige produkter, men den energimængde er meget lille sammenlignet med, hvad det koster at producere stål, beton og plastic.

I og med at træ består af kulstof, der er optaget fra luften, så kan træprodukters nettoudledning af CO2 være negativ. Dvs. når man bruger træ, så fjerner man CO2 fra atmosfæren. For andre materialer er det omvendt – de udleder CO2 til atmosfæren. Læs mere i artiklen Kulstofdrænene øges med træ

Lige så længe træet står i skoven og efterfølgende bruges i et træprodukt, lige så længe ligger kulstoffet på lager. I brugsperioden er kulstoffet altså fjernet fra atmosfæren og bidrager ikke til klimaforandringerne.

Træ.dk’s CO2-beregner kan bruges til at skaffe et nemt overblik over, hvor meget CO2 produktet lagrer i den tid, det er i brug.

Det er dog ikke alene mængden af lagret kulstof man ønsker at øge. Fordelen ved at bruge træ er nemlig også, at træprodukter i en række tilfælde kan erstatte produkter som stål, beton og aluminium, der er årsag til store udledninger af CO2 – det man også kalder substitutionseffekten.

Det ”koster” næsten et halvt kilo CO2 at producere et kilo hakket oksekød og cirka 223 kilo at flyve 1.000 km. Til sammenligning lagrer et træhus i omegnen af 14.500 kilo CO2, mens en grydeske af træ gemmer på godt 100 gram.

Du kan regne ud, hvor meget CO2 du selv har på lager i dine træprodukter ved hjælp af Træ.dks CO2-lagerberegner: