Europæerne vil have træ i hjemmet
En svensk undersøgelse viser en stigende interesse for træprodukter i hjemmet hos forbrugerne i syv europæiske lande. Og er der synlige knaster i træet, er det kun et plus.
Flere siger ja tak end nej tak til knaster i trægulve og beklædning, mange foretrækker fyrretræ til trægulvet, flertallet vil have træ et eller flere steder i hjemmet, og indretningsstilen er relativt ens på tværs af Europa. Det er konklusionerne på en ny undersøgelse om indendørs fyrretræsprodukter til hjemmet, som organisationen Svenskt Trä står bag sammen med Linköping Universitet og Luleå Tekniske Universitet.
7.000 personer i Sverige, Norge, Storbritannien, Polen, Tyskland, Frankrig og Spanien har svaret på et spørgeskema, og resultaterne viser tydeligt, at træ er et populært materiale mange steder i hjemmet. Generelt vil forbrugerne hellere have træ i stue og soveværelse fremfor i køkkenet, og trægulve og beklædning i lyse og diskrete farver er mere populære end de mørke.
Lister, gulv og låger af træ
Undersøgelsen viser også, at træ er det foretrukne materiale til lister, gulve og køkkenlåger. Op til 51 procent af respondenterne foretrækker trælister, og over 60 procent vil gerne have træ- og parketgulv, primært i stuen men også i soveværelset. Køkkenlåger af træ er især populære i Sverige, Storbritannien og Polen. Til gengæld er trælisterne ikke i særlig høj kurs i Spanien.
”Der er færre i Spanien end i for eksempel Skandinaven, der fortrækker trælister. Det er kun 16 procent sammenlignet med gennemsnittet på 46”, forklarer Olof Broman fra Luleå Tekniske Universitet.
Når det kommer til træ i vinduer og døre, er landene delt i to grupper, hvor de adspurgte i Sverige, Polen og Norge er mest vilde med konceptet. Over 25 procent er i øvrigt positive over for træbeklædning som en del af væggen i stue og soveværelse.
Knaster hitter
Og så er der knasterne. De går deres sejrsgang gennem hele kontinentet.
“Det er interessant, at i samtlige lande er der flere, der ville vælge synlige knaster i gulve og beklædning frem for et knastefrit look. Synlige knaster bliver i stigende grad set som en spændende design-detalje. At vælge fyrretræ til indretningen er også mere bæredygtigt end for eksempel stål eller plastik”, tilføjer Björn Nordin, chef for interiør og design hos Svenskt Trä.
”Undersøgelsen viser, at indendørs træprodukter er fremtiden, så træindustrien skal forberede sig på at levere de moderne og attraktive træprodukter, som forbrugerne efterspørger, konkluderer Olof Broman.
Kilde: Wood Campus
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.