Tags: ,

Færøerne vil have mere skov

0

På den nordatlantiske øgruppe drømmer man om at genskabe noget af den skov, der gik tabt for mere end tusind år siden. Næringsfattig jordbund, bidende blæst og altædende får er dog lidt af en udfordring.

Af -

Høje fjelde, dybe dale, grønne enge – og græssende får så langt øjet rækker. Færøernes natur er kendt for at være fantastisk smuk, men også rå og ubarmhjertig. Øerne er lavet af basaltisk lava med underordnede lag af vulkansk aske, ler og kul dækket af en næringsfattig, tynd og sur jordbund, der ikke levner mange chancer for træer og høje planter.

Men gennem de sidste godt hundrede år har en samling ildsjæle trodset de barske betingelser og plantet skove af forskellig slags, blandt andet den 7,7 hektar store Plantasjan, som er øgruppens ældste (120 år) og største sammenhængende skov. Og flere nye skove er på vej, skriver jaaktuelt.dk.

Træer fra hele verden

Det er dog ikke uden udfordringer at få ny skov til at trives i det specielle klima med kølige, tågede somre og milde vintre. Ikke mindst den barske blæst er hård ved træerne og truer med at svide de unge skud om foråret og ødelægge tilvæksten om efteråret.

Derfor har man hentet alle mulige forskellige slags træer til Færøerne for at prøve sig frem og se, hvilke der kan klare mosten. Nogle arter er hentet så langt væk som på sydspidsen af Sydamerika, på den koreanske halvø og New Zealand, hvor klimaet også minder lidt om det færøske.

De mest succesfulde arter af nåletræer er klitfyr, sitkagran og japansk lærk. Listen over løvtræer rummer blandt andet antarktisk sydbøg, vestamerikansk balsampoppel og alaskapil.

”Flere ekspeditioner fra Nordisk Arboretudvalg har været ude i verden for at samle frø og stiklinger, som er grundlaget for de træer, der i dag vokser på øerne,” fortæller landskabsarkitekt Michael Jacobæus, som indtil for nylig var leder for Skógrøkt, skovafdelingen, i Umhvørvisstovan, Miljøstyrelsen.

De fleste af arterne, som trives, sætter frø, men det kræver hårdt arbejde at få en ny beplantning til at trives. Der er ikke altid ressourcer til systematisk at opdyrke nye træer, så Michael Jacobæus ser de største muligheder for en færøsk skovsucces som et samarbejde mellem myndigheder og lokale beboere.

Har før haft skov

Forskning viser, at Færøerne tidligere har haft både kratskov og fjeldskov med arter som dunbirk, hassel, ask, lind, rødel, elm, eg og fyr. Keltiske munke og senere vikingerne brugte formentlig træet til huse, opvarmning, madlavning og røgning, skriver jaaktuelt.

”I dag planter vi ny skov mest med rekreation for øje. I tilgift er der mulighed for på sigt at blive selvforsynende med flis, juletræer og klippegrønt. Hvis der bliver mulighed for at opdyrke frø fra de mest velfungerende beplantninger, kan vi også dække forsyningen af små træer til færingernes haver og til nye skovprojekter,” mener Michael Jacobæus.

I 2018 opgjorde siden dendrologi.dk antallet af småskove og plantager på øerne til 19 med et samlet areal på 33,1 ha.

Kilde: jaaktuelt.dk

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×