Tags: , ,

Fakta om træets CO2-neutralitet

3

Massiv mediefokus og skarpe medieoverskrifter har rejst tvivl om træets CO2-neutralitet. Træ.dk har været en tur i arkivet og har støvet en leksikonartikel af, der besvarer nogle af de oftest stillede spørgsmål om træets CO2-neutralitet.

Af - , ajourført

Træ – et klimavenligt råstof

Træ er verdens mest klima- og miljøvenlige råstof. Blandt andet fordi det er CO2-neutralt.

Det betyder, at brug af træ næsten ikke belaster atmosfæren (eller de øvrige kulstofpuljer i havet, planterne og i landjorden) med ekstra CO2 – heller ikke når træet udnyttes til energi ved afbrænding. Men hvorfor kun ”næsten”?

Forklaringen er, at træer fjerner CO2 fra luften, mens de vokser. Træet lagrer CO2, og når træ nedbrydes, fx ved at det brændes eller rådner, frigives den samme mængde CO2 igen og kan optages af andre træer.

Den grundlæggende forudsætning for træets CO2-neutralitet er, at træet produceres bæredygtigt.

Lidt forenklet betyder det, at skovarealet bevares, og at der ikke fældes mere træ i skovene end den løbende tilvækst. Hermed er kulstoflageret i skovarealet næsten konstant og har kun mindre udsving. Denne forudsætning er opfyldt i skovdriften i fx Danmark, Europa og Nordamerika.

Gevinsten for klimaet kommer, når træet fortrænger brugen af fossil energi. Det sker fx når vi laver møbler, vinduer eller døre af træ, og når vi anvender trækonstruktioner i byggeriet som alternativ til energitunge materialer som stål eller beton.

Det sker også, når træet bliver brændt til energiudnyttelse i stedet for at rådne. For derved kan vi udnytte træets lagrede solenergi og undgå at hente fossil energi og kulstof op fra jorden som kul, olie og gas.

Når vi undgår at brænde kul, olie og gas af, undgår vi at belaste atmosfæren med CO2, som ikke allerede indgår i det frie CO2-kredsløb.

Nedenfor besvarer vi nogle af de oftest stillede spørgsmål om træets CO2-neutralitet:

Er det 100 procent co2-neutralt at udnytte træ til energi?

Nej. Ingen energikilder er 100 procent CO2-neutrale i vores samfund.

I praksis bruges i dag en smule fossil energi (fx benzin) til at fælde og transportere træ. Ligesom der bruges fossil energi til at producere vindmøller og solpaneler. Men CO2-udslippet fra træproduktion er langt mindre end CO2-gevinsten ved at fælde og bruge træet i stedet for fossile energikilder.

Hvis brændstoffer i fremtiden bliver helt CO2-neutrale, fx hvis benzinen er biobaseret, så vil det blive muligt at gøre anvendelsen af træ 100 procent CO2-neutral.

Er det bedre for klimaet at lade træerne blive stående i skoven?

Nej. Vi har et presserende behov for at stoppe brugen af fossile ressourcer, og bæredygtig hugst af træer gavner klimaet mest.

Umiddelbart kunne man tro, at det var bedre at lade træerne blive stående i skoven som lager for kulstof end at fælde træer til produkter og energi, som til sidst udleder træets kulstof til atmosfæren som CO2. Men sådan er det ikke.

Ved bæredygtig skovdrift kan man høste overskuddet af træ, uden at mindske den løbende træproduktion og uden at mindske CO2-lagringen i skoven.

Hvis vi lader træerne stå i skoven, så vil skovens CO2-optag og CO2-udledning balancere efter nogen tid – så fra et klimaperspektiv er det bedre at høste løbende for at holde gang i skovens klimamotor.

Selvom træerne er fældet, ligger den CO2, som skoven hidtil har opsuget, stadig på kulstoflager. Bruges træet til møbler eller huse, kan CO2’en ligge på lager i århundreder, og frem for alt undgår man at anvende andre og mere klimabelastende materialer, igennem det der også kaldes substitutionseffekten.

Når træet og træprodukterne til sidst bliver brændt af, spares kul, olie og gas. Derved undgår man at hente fossilt kulstof op fra jorden og belaste atmosfæren med CO2, som ikke allerede indgår i CO2-kredsløbet.

Er afbrænding af træ først klimavenligt, når et nyt træ er vokset op på samme sted?

Nej. Afbrænding af bæredygtigt træ er klimavenligt med det samme.

Hvis man kun ser på et enkelt træ, kunne man tro, at træ til energi giver en her-og-nu udledning af CO2, som det derefter tager 50-150 år for det efterfølgende træ at opsuge igen. Man taler om en kulstofgæld, der skal tilbagebetales. Men man skal se på hele skovens drift, frem for at se på et enkelt træ.

Ved bæredygtig skovdrift kan man høste træ uden at mindske produktionen af træ og uden at mindske CO2-lagringen. Når du fjerner et træ, reagerer de øvrige træer ved at øge deres tilvækst.

CO2-neutralitet betyder, at man ved afbrænding kun udsender kulstof, som allerede indgår i naturens kulstofkredsløb mellem atmosfæren, planterne, havet og jorden. Det gælder træ, halm og alt plantestof. Alternativet er at lade plantestoffet rådne (det sker før eller siden, hvis det ikke brændes af) og i stedet hente energi og kulstof op fra jorden med kul, olie eller gas for at dække energibehovet – og det øger CO2-belastningen af atmosfæren.

Ingen energikilder er helt CO2-neutrale, heller ikke træ. I praksis bruges fx benzin til at fælde og transportere træet. Men CO2-udslippet fra træproduktion er langt mindre end CO2-gevinsten ved at fælde og bruge træet i stedet for fossile energikilder.

Frigives CO2 fra jorden efter hugst af træer?

Ja. Men det er minimalt i forhold til det CO2, der frigives, når træer ikke hugges, men rådner i stedet.

Når træer fældes, udsættes skovjorden i en periode for mere lys og vand. Det øger nedbrydningen af jordens organiske materiale, som bliver omdannet til blandt andet CO2.

Det er en naturlig proces, som sker, hver gang et træ forsvinder – også efter stormfald, brand eller almindelig aldring, død og forrådnelse.

Den mængde CO2, der frigives fra skovjorden ved høst af træer, er dog gennemsnitligt meget mindre end den mængde CO2, der optages igennem den bæredygtige drift af skoven.

Er udnyttelsesgraden af træenergi mindre end af kul, olie eller gas?

Bruttoudledningen af CO2 pr. produceret kilowatt-time er højere, når energien produceres med træ end med fossile brændstoffer.

Nettoudledningen af CO2 er næsten nul ved træenergi, fordi træ er CO2-neutralt. Det er det afgørende for klimaet: Ved afbrænding udsendes kulstof, som allerede indgår i naturens kulstofkredsløb mellem atmosfære, hav og planter. Alternativet er at lade plantestoffet rådne og frigive CO2 til atmosfæren (det sker før eller siden, hvis det ikke brændes af) og i stedet hente energi og kulstof op fra jorden med kul, olie eller gas med tilførsel af ekstra CO2 til atmosfæren som resultat.

Er det ‘svindel’ med klimaregnskabet, når CO2-neutral biomasse faktisk udleder CO2 gennem skorstenen?

Nej. Når afbrænding af biomasse på kraftvarmeværket ikke udleder CO2 på papiret, så skyldes det, at CO2-udledningen indregnes i klimaregnskabet i det land, hvor træet høstes. Når man bruger træ til afbrænding, er CO2 udledningen allerede regnet med i klimaregnskabet fra det øjeblik, træerne blev fældet. Derfor vil det ikke give mening at regne udledningen med én gang til.

Fældes skove alene for at producere træ til energi?

Nej. I en produktionsskov bliver træerne høstet for at producere tømmer til en lang række produkter såsom konstruktionstræ, finer, møbler og møbelkomponenter, døre, vinduer, papir osv. De mindste dimensioner og dårligste kvaliteter, grene, trætoppe osv. bruges til biomasse – biomassen er altså et restprodukt af det, der ikke kan sælges til mere værdifulde formål. En skovejer vil altid forsøge at sælge træ til højeste pris, og markedet vil regulere, hvad der går til biomasse, og hvad der går til andre formål.

Kan øget efterspørgsel på biomasse fra energiafgrøder føre til øget afskovning?

Måske. Men det kan også gå stik modsat og medføre mere skov.

Som udgangspunkt vil øget efterspørgsel på træ føre til mere skov. Ligesom øget efterspørgsel på fødevarer fører til mere landbrug. Og øget efterspørgsel på biler fører til flere bilfabrikker.

Risikoen for at øget efterspørgsel på biomasse fører til øget afskovning, gælder de dele af verden, der ikke har lovgivning, tradition eller økonomi til sikre bæredygtig træproduktion. Problemet kan fx opstå, hvis energiafgrøderne dyrkes på landbrugsjord, der ellers ville producere fødevarer. For at kompensere for de manglende fødevarer bliver skov fældet og omdannet til landbrugsjord. Problemet skyldes fattigdom og ofte også regeringers manglende evne til at håndhæve egne love.

EU har formuleret fælles kriterier for bæredygtig brug af biomasse til energi, som skal implementeres nationalt. Disse kriterier skal sikre, at fx alt energitræ, der produceres i eller importeres til EU, er bæredygtigt.

Er der ikke bedre måder at bruge træet på?

Træ vil altid spille en vigtig rolle samfundet, og træforskere og virksomheder arbejder hele tiden på at finde nye anvendelser og udnytte træet mere effektivt.

I dag bruges træ fx til at bygge huse og møbler, og restprodukter fra skoven og træindustrien bruges som backup for sol og vind i energiforsyningen.

I fremtiden vil restprodukterne dog i højere grad blive brugt som brændstof for fx tung transport og i flyindustrien, som har svært ved at køre på sol og vind. Restprodukterne vil også kunne laves til bioplastik, fiberplader, tøj, dyrefoder, kosmetik og tusindvis af andre produkter, der i dag baserer sig på fossile kilder.  I princippet kan alt, hvad vi fremstiller af kulstoffet fra de fossile råstoffer, fremstilles af biobaserede råstoffer. De kemiske byggesten er de samme.

I et fremtidsscenarie, hvor samfundets energiproduktion sker helt uden CO2-udledning, kunne man forestille sig en anden anvendelse af træbiomasse end til energi og kun til materialer. Men når energiproduktionen, som i dag i Danmark baserer sig på cirka 70 procent fossile kilder, så er det bedre at udnytte træerne til produkter og restprodukter til energi.

Det vigtige er, at træet og biomassen til enhver tid bliver brugt optimalt og kommer fra bæredygtige kilder – og at der skubbes på den teknologiske udvikling, så vi hele tiden bliver bedre til at udnytte den vigtige, fornybare ressource og fortrænger brugen af fossil energi.

 

3 kommentarer

  1. Hans Jørgen Mogensen siger:

    Hej med jer.
    I skriver her ovenover, at træer er CO2 neutral. Det har jeg meget svært ved at tro på. En bøgetræ der er 80 år om at vokse op, optager mere CO2 end den udleder ved at blive hugget til flis og brændt af på få timer i et fjernvarmeanlæg – ifølge min hovedregning.
    De største udledninger kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning. Plant meget mere skov i stedet for at rydde skov rundt omkring i verden.
    Der er ingenting, der kan slå fejl som beregninger, og det gælder ikke mindst beregninger over CO2 udledning, og der kommer mange flere endnu. Jeg har godt nok undt af de erhverv som fejlberegningerne går ud over.
    Venlig hilsen.
    Hans Jørgen Mogensen
    Krondyrvej 5 8722 Hedensted

  2. Morten Christensen siger:

    Øhh… Det svarer vel til at påstå, at hælder man en l. vand i en flaske, så kommer der mere end 1 l. vand ud, når man tømmer den 😂

  3. Johannes siger:

    Denne uges forside i Weekendavisen har på forsiden argumenteret direkte imod CO2 bæredygtighed ved afbrænding af træ. Hvis denne artikel taler sandt er den bæredygtige omstilling af energisektoren i dk det mest bekymrende jeg har læst i klimadebatten.
    Læs her: https://www.weekendavisen.dk/2019-28/samfund/et-umoralsk-fyrtaarn

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×