FAQ om CO2-lagerberegneren

0

Af -

1. Hvordan fungerer beregneren?

Du skal blot indtaste vægten eller rumfanget af dit træprodukt og trykke på “vis resultat” – så kan du se, hvor meget CO2, de er lagret i produktet.

Vær opmærksom på, at pladeprodukter typisk indeholder 5-10 procent lim, som skal fraregnes, inden du indtaster vægten, for at udregne det rene træs CO2-lager.

Som udgangspunkt er fugtprocenten sat til 12 procent. Dette vil gælde for indendørs træ, mens fugtprocenten for træ udendørs typisk vil være 18 procent. Du har mulighed for at indtaste den præcise fugtighed, hvis du kender den.

2. Hvad er det, beregneren kan vise?

CO2-lagerberegneren kan beregne, hvor meget CO2 et givent træprodukt lagrer – og dermed holder ude af atmosfæren, så længe produktet er i brug.

3. Hvad kan beregneren ikke vise?

Beregneren viser ikke, hvor meget CO2 der er brugt til produktion, transport, bortskaffelse osv. af det givne produkt. Den viser heller ikke, hvor meget CO2 der bliver sparet ved at bruge træ i stedet for andre materialer – det der kaldes substitutionseffekten. Beregneren kan derfor ikke sige noget om produktets samlede klimabelastning og kan ikke sammenlignes med en livscyklusanalyse (LCA), en EPD eller en certificering. Beregnerne tager heller ikke højde for, om træet stammer fra bæredygtig skovdrift.

4. Hvad er ”substitutionseffekten”?

Når man erstatter – substituerer – et materiale med træ, kan det mindske udledningen af CO2, fordi træprodukter koster mindre energi og dermed mindre CO2 at producere.

I takt med at der hele tiden udvikles nye måder at anvende træ på – fx til tekstiler, bioplastik eller andre avancerede materialer – øges også potentialet for træets substitutionseffekt.

På samme tid forbedrer udviklingen også klimabelastningen fra alternative materialer, og derfor er det komplekst af fastslå træets substitutionseffekt.

I en analyse fra 2018 (Leksinen, P. et al., 2018) opgøres den gennemsnitlige substitutionseffekt til 1,2 kg C/kg C, hvilket betyder, at for hvert kilo kulstof i et træprodukt, der erstatter et alternativt produkt, opnås en besparelse i udledning svarende til cirka 1,2 kg kulstof.

5. Hvordan er beregningerne lavet?

CO2-lagerberegneren bygger på standarden DS/EN 16449:2014: Træ og træbaserede produkter – beregning af det biogene carbonindhold i træ og omdannelsen til carbondioxid.

Træ består af cellulose (40-55 %), hemicellulose (12-15 %), lignin (15-30 %) og andre substanser (2-15 %). Ud fra denne information kan det fastslås, at træ i gennemsnit består af 50 % kulstof, 44 % oxygen og 6 % brint. Beregningsmetoden er baseret på atommassen af ​​kulstof (12) og ilt (16). Det fører til følgende beregning:

6. Hvorfor er vægten af CO2 højere end vægten af træproduktet?

CO2 lagres i træet som kulstof (C), og når træet rådner eller bliver brændt, binder C-molekylerne sig til atmosfærens ilt (oxygen) og bliver igen til CO2. Fordi CO2 vejer mere end C, vil vægten af den lagrede CO2 være højere end produktets vægt.

7. Hvad er de forskellige træarters densitet?

Det kan du se en liste over her

8. Hvor stammer tallene i sammenligningerne fra?

I CO2-beregneren sammenlignes træproduktets CO2-indhold med CO2-udslippet fra forskellige kilder:

Bil: Det gennemsnitlige CO2-udslip pr. km fra en ny benzinbil i 2020 er 111,6 gram.
Kilde: dst.dk

Hakkebøf: CO2-udslip på 32,51 kilo pr. kg hakket oksekød i 2019. Der regnes med 150 gram hakkekød pr. bøf.
Kilde: Den store klimadatabase (Concito)

Flyrejse: CO2-udslippet ved én kilometer gennemsnitlig flyrejse i 2019 er 223 gram.
Kilde: GreenMatch

Gennemsnitligt CO2-udslip: Årligt CO2-udslip fra en gennemsnitsdansker i 2019 er 11 tons.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Streaming: Én times streaming på Netflix udleder 163 gram CO2.
Kilde: Videnskab.dk

Støvsugning: Én times støvsugning (effekt 600 W) forbruger 0,6 kWh svarende til 135 gram CO2/kWh.
Kilde: Energinet

9. Hvilke tal bygger eksemplerne på?

CO2-beregneren viser en række eksempler på CO2-indholdet i forskellige typiske træprodukter:

Carport med redskabsrum (fyr): Carport med redskabsrum af imprægneret fyr og høvlet beklædning, 0,94 m3.
Kilde: Silvan

Seng (eg): Sengeramme med hovedgærde i massiv egetræ i målene 180 x 200 cm, 0,07 m3.
Kilde: Unoliving

Hus (gran): 22,5 m3. Der regnes på et 150 kvm stort typehus af træ. Der antages et træforbrug på ca. 0,15 m3 træ (rødgran) pr. kvm.

Stol (Eg): Y-stolen af Hans Jørgen Wegner, 0,004 m3.
Kilde: Carl Hansen & Søn

Terassebrædder (Ipe): 50 m2 hårdttræsterasse af ipé med brædder i dimensionen 25×145 mm. Afstand ml. brædder på 7 mm. Beregning omfatter ikke bærende konstruktion. 1,20 m3.
Kilde: Keflico

Grydeske (bøg): Grydeske i bøgetræ, 35 cm lang, 0,00008 m3.
Kilde: Roba

Bord (eg): Børge Mogensens Shakerbord i massiv eg, 0,10294 m3.
Kilde: COOP

Højhus (limtræ/CLT): 12.200 m3. Sara Kulturhus er et 20 etager højt træhus i den svenske by Skellefteå. Huset rummer ca. 30.000 kvm og er bygget af ca. 12.200 m3 massivtræ og limtræ. Alt træ antages at bestå af rødgran.
Kilde: Sara Kulturhus

 

Flere spørgsmål?

Har du andre spørgsmål til CO2-beregneren, som du ikke kan finde svar på her, så skriv til info@trae.dk

Fakta

CO2-lagerberegneren er inspireret af den hollandske træforenings C02-beregner og er finansieret af TUUF og Træfonden.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×