Fastfood for fugle
Såkaldte miniskove popper op over hele verden – til gavn for bylivet, klimaet, biodiversiteten og lækkersultne fugle, der kan mæske sig i larver og insekter.
Miyawaki-skove kaldes de, de små, tætbeplantede skove, der kan være så små som en tennisbane, og som netop nu bliver plantet i lande som Belgien, Holland og Frankrig.
Konceptet stammer fra den japanske botaniker Akira Miyawaki, der har plantet over 1.000 miniskove i primært Japan og Malaysia, og breder sig nu til resten af verden.
Skovene bliver typisk plantet i skolegårde og i vejkanter og består af henved 30 forskellige arter, der plantes tæt – faktisk tre styks per kvadratmeter. Metodens fortalere siger, at miniskovene gror ti gange som hurtigt, bliver 30 gange så tætte og har en 100 gange større biodiversitet end konventionelt plantede skove, skriver The Guardian.
Paradis for fugleliv
Miniskovenes diversitet tiltrækker sangfugle, som i de forskellige træer finder en buffet af lækkerbiskner som larver og insekter, hvilket også sommerfugle, snegle og andet småkravl nyder godt af.
Tilbage i 2017 undersøgte en gruppe forskere fra det hollandske universitet Wageningen nogle nyligt plantede miniskove og konkluderede, at de ”øger den biologiske mangfoldighed sammenlignet med den nærliggende skov. Både antallet af artsgrupper og antallet af individer er generelt højere end i referenceskovene.”
Den højere biodiversitet skyldes dels skovenes unge alder og åbenhed, dels de mange forskellige arter, der giver mere variation i føde og opholdssteder for en større mangfoldighed af dyr, lød det dengang fra lederen af forskningsprojektet, Fabrice Ottburg.
Læs mere:
- Student? Ikke før du har plantet nogle træer!
- Danmark - og verden - planter træer
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.