Fingeraftryk skal hjælpe asketræerne

3

Svampesygdommen asketoptørre har været katastrofal for de Europæiske askeskove. I de seneste år er der derfor blevet forsket grundigt i asketoptørre og asketræer i håbet om at kunne bevare og reetablere den flotte træart. Nu har forskere udviklet en teknik, der potentielt kan speede opformeringsprocessen op.

Af -

Et hold forskere ved Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU, har fundet frem til en ny og lovende teknik i form af “kemiske fingeraftryk”, der gør det muligt at skelne mellem friske og syge træer. Den er anvendelig både ved forædling og til at identificere og begrænse svampeangreb.

Resultaterne fra projektet kan få betydning for bestanden af asketræer, der efter flere års sygdom er hårdt ramt.

Der er håb endnu

“Blandt bestanden af døde træer har enkelte asketræer friske, grønne blade. Knap fem procent af træerne er resistente mod asketoptørre. Efter opråb til offentligheden og med hjælp fra Skovstyrelsen fandt vi 500 tilsyneladende friske asketræer. Sammen med Skogforsk vil vi nu øge det antal” fortæller forskningsleder Michelle Cleary om det svenske tiltag.

Arborister klatrede op i de friske træer for at klippe grene af, som blev podet på grundstammer af ask. En del af disse planter står nu i universitetets væksthus og giver håb for fremtiden.

Men det er et møjsommeligt arbejde. De podede træer er mere eller mindre modtagelige over for asketoptørre, og det tager tid at fremdyrke nye generationer af træer.

Det ville være en kæmpe gevinst, hvis man på forhånd kunne forudse træernes arveanlæg. En metode, som anvendes i andre sammenhæng, er at identificere generne.

Et kemisk fingeraftryk

Sammen med flere andre universiteter, har forskerne fra SLU i stedet set på træets kemiske sammensætning. Teknikken kaldes FTIR (Fourier Transform Infrared Spectroscopy) og med hjælp fra reflekterende, infrarødt lys kortlægges molekylerne.

Asketoptørre

Asketoptørre, også kaldet askesyge, er et af flere eksempler på svampe og insekter, som spredes over landegrænser og truer med at ramme skoven hårdere end klimaforandringer.

I første omgang dør askens skud af svampe, som kommer ind gennem bladene. Oftest, men ikke altid, spreder svampen sig videre ind i træet.

Den dødelige svampesygdom fulgte formentlig med importerede planter fra Østasien til Europa. I 1990’erne blev der fundet træer med asketoptørre i Østeuropa, og siden har sygdommen spredt sig.

Der blev første gang observeret syge asketræer i Danmark i 2002, og tre år senere var sygdommen udbredt i hele landet. I 2009 anslog man, at 50% af asketræerne i Danmark var skadet af asketoptørre.

De danner et mønster, der ser anderledes ud hvis der er tale om et sygt træ i forhold til mønstret fra et raskt træ. Forskellen på mønstrene analyseres gennem den statistiske målemetode, SIMCA (Soft Independent Modelling by Class Analogy), og resultatet bliver et “fingeraftryk”.

Forskere i Sverige, Tyskland, Litauen, Frankrig og Østrig har samlet løv og bark fra asketræer, der efterfølgende er blevet analyseret i et laboratorium. Resultaterne viser tydelige forskelle på friske og syge træer i det kemiske spektrum. Det indsamlede materiale pakkes med tøris og behandles i flere trin i løbet af den kemiske analyse, der er en langvarig og omstændig proces.

Undgår flere års ventetid

Foto: Janne Bavnhøj.

Næste trin er et håndholdt spektrometer, der kan anvendes i felten til at undersøge barken, der giver tydeligere resultater end bladene. På denne måde håber forskerne, at de kan få resultatet at vide inden for blot fem minutter.

I England, som kun har haft svampeangrebet i nogle få år, håber man, at man på den måde kan bevare skovene og kun fjerne de syge træer. I Sverige – og Danmark – hvor angrebet har varet i længere tid, kan teknikken anvendes til at udvælge de gode planter betydeligt hurtigere end det er tilfældet nu med traditionelle udvælgelsesmetoder.

“De skal stadig testes på konventionel vis inden man på opformerer dem på en større skala, men vi sparer flere års ventetid i forædlingsarbejdet” fortæller Michelle Cleary, og tilføjer:

“Asken er ikke en stor træart, men den betyder meget kulturelt og for den biologiske mangfoldighed. Mange arter er afhængige af asken for at overleve, og forhåbentlig kan vi redde både dem og asken ved at identificere og opformere en resistent generation af asketræer.”

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

3 kommentarer

  1. Helge Daus siger:

    ASKESYGE: Spørgsmål: Har man forsket i om der kan være resistente asketræer mellem træer der er vokset op på en rod der er meget ældre end det træ der står der i dag. Det kan forekomme i f.eks. gamle stødskudsskove/stevningsskove. Selv har jeg kendskab til over 60 år gamle træer hvis rod er fra stevnings skov tid og er ikke ramt af askesygen som alle de nyplantede i samme skov. Det kan dokumenteres på stedet.

    1. Træ.dk siger:

      Hej Helge
      Vi vil foreslå at du retter henvendelse til de træforskere i Danmark der ved mest om Asketoptørre.
      De sidder på Københavns Universitet. Du kan finde dem her: http://ign.ku.dk/samarbejde-raadgivning/myndighedsbetjening/skovsundhed/asketoptoerre/

  2. Ebbe Laurs Sørensen siger:

    Arbejder asketræerne sig op af jorden pga askesygen ?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Hvad er røget ask?

Hvordan “ryger” man det og hvordan bliver det mørkt?

Spørgsmål

Hvorfor smider asken sine blade mens de stadig er grønne?

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×