Flådeeg bliver til historisk designklassiker

0

Af

Flådeeg bliver til historisk designklassiker

I disse dage er det nøjagtig 200 år siden at København blev bombarderet af den engelske flåde og at soldaterne drog hjem med de danske krigsskibe.

I kølvandet på nederlagets mægtige chok og den totale decimering af den danske stolthed som stor sømagt, beordrede Kong Frederik VI store arealer tilplantet med eg. Egetræer som oprindeligt var tiltænkt til genetableringen af en stærk dansk flåde.

 

Wegners stol "The Chair"

Hans J. Wegners stol “The Chair”. Foto: Kunstindustrimuseet

Flådeeg til fredeligt formål

I tiden der er gået siden tilplantningen har behovet for egetræ i flåden imidlertid ændret sig markant og de nu hugstmodne flådeege kan i disse år tjene andre og mere fredelige formål.

Således er nogle af flådeegene allerede blevet fældet og træet er brugt til flere specielt udvalgte formål. Læs mere om flådeegene på trae.dk.

Designklassiker med historie

I anledningen af 200 året for det danske nederlag, bruges flådeegene til fremstillingen af et begrænset antal af Hans J. Wegners berømte designstol The Chair fra 1949.

I 2004 blev snedkermester Søren Holst Pedersen, der er med til at fremstille Hans J. Wegners berømte stol, opmærksom på nogle særlig flotte flådeege i Grænge Skov på Lolland. Der fik han idéen om at omdanne de historiske træer til et begrænset antal af den berømte stol.

Efter omhyggelig udvælgelse og en nøje kontrolleret tørringsproces gennem 2 år, er de gamle træer blevet til i alt 150 individuelt nummererede eksemplarer af ´The Chair´.

Wegners kærlighed til træ

Hans J. Wegner var kendt som en meget dygtig møbelsnedker med stor kærlighed til træ. Flådeegene er derfor med deres høje kvalitet og flotte åretegning perfekt egnet til fremstilling af netop Wegners stol.

Med brug af flådeegene til fremstilling af den berømte stol, lever træernes historie videre som dansk designklassiker. Således får historisk interesserede og møbelentusiaster nu en sjælden mulighed for at erhverve sig et kombineret stykke dansk historie og designklassiker i verdensklasse.

Læs mere:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum