Flere miljøvaredeklarationer for træprodukter er udgivet
To nye branche-EPD'er har set dagens lys og kan findes både her og på EPD Danmarks hjemmeside.
I samarbejde med Træinformation har Træ.dk netop udgivet to nye branche-EPD’er for træprodukter – det drejer sig om miljøvaredeklarationer for dansk, utørret og opsavet konstruktionstræ af nåletræ og Dansk, høvlet konstruktionstræ af nåletræ.
De to nye EPD’er skal bruges til at dokumentere træs egenskaber i de modeller, som beregner et byggeris klimabelastning, og lægger sig i halen på fem andre EPD’er, som udkom tidligere i 2020. De i alt syv EPD’er ligger frit tilgængeligt på Træ.dk’s og Træinformations hjemmesider og kan også findes på epddanmark.dk.
Både Træinformation, som rådgiver professionelle om træbyggeri, og Træ.dk har gennem de seneste år oplevet en øget efterspørgsel på netop EPD’er, fordi der i samfundet er et bredt ønske om at gøre byggeriet mere klimavenligt.
Her har træ en række åbenlyse kvaliteter, og derfor giver det god mening at skrue op for netop dette materiale og samtidig skrue lidt ned på de mere CO2-tunge af slagsen.
EPD’erne er udarbejdet af FORCE Technology og tredjepartsverificeret af Rambøll. Projektet er finansieret af Træfonden og Træets Uddannelses- og Udviklingsfond, TUUF.
Download EPD’erne her
Dansk, utørret og opsavet konstruktionstræ af nåletræ (udført efter EN15804+A1)
Dansk, høvlet konstruktionstræ af nåletræ (udført efter EN15804+A1)
Savede og tørrede konstruktionstræprodukter af fyr og gran (udført efter EN15804+A1)
Høvlede konstruktionstræprodukter af fyr og gran (udført efter EN15804+A1)
Limtræ konstruktionstræprodukter af fyr og gran (udført efter EN15804+A1)
CLT konstruktionstræprodukter (udført efter EN15804+A1)
WISA Gran krydsfiner, ubelagt (udført efter EN15804+A1)
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.