“For meget træ bruges kun én gang”
Nils Askhagen, indretningsarkitekt og møbeldesigner og en af vinderne af årets Ung Svensk Form. Foto: Fredrik Sandin Carlson
Seks skarpe om træ til Nils Askhagen, bachelor i indretningsarkitektur og møbeldesign fra Konstfack University of Arts, Crafts and Design i Stockholm.
Nils Askhagen er en af vinderne af Sveriges største designkonkurrence Ung Svensk Form 2025. I sit afgangsværk skabte han møbelserien “Regelverk” – en serie, der udelukkende er produceret af brugte træreglar fra byggebranchen.
Følg Nils på Instagram: Nils_Askhagen
1. Hvorfra stammer din interesse for træ?
I mine deshttps://www.instagram.com/nils_askhagen/igns stræber jeg efter at videreudvikle traditionen inden for skandinavisk møbeldesign og samtidig tilpasse den til nutidens krav til funktion, æstetik og bæredygtighed.
For mig handler design ikke kun om form og funktion, men også om at tage ansvar for de materialer, vi bruger, og det aftryk, vi sætter på miljøet.
I en tid, hvor vi som designere skal håndtere klimaudfordringer, føles det meningsløst at arbejde med materialer som plast eller metal, når der findes mere bæredygtige alternativer. Derfor er træ blevet mit oplagte valg – et levende og fornybart materiale med en naturlig skønhed.
2. Hvordan skal vi prioritere mellem brug af træ og biodiversitet i den grønne omstilling?
Det fantastiske ved træ er, at det er et fornybart materiale. Vi kan fælde et træ i skoven, og efter et par årtier er der vokset et nyt op samme sted. Men nutidens skovindustri drives ofte på en måde, der er skadelig for den biologiske mangfoldighed. I Sverige er renafdrift et særligt stort problem, fordi det skaber monokulturer og fjerner levesteder for planter, svampe og dyr.
Desuden bruges meget træ kun én gang, for eksempel i facadepaneler eller som reglar i indervægge. Her er et stort potentiale for at blive bedre til at genbruge materialet i stedet for hele tiden at bruge nyt. Min serie Regelverk er et eksempel på, hvordan vi kan arbejde med træ uden at være nødt til at fælde flere træer.
3. Hvilket udtryk giver det dine produkter, at de er designet i træ?
Når jeg designer mine træmøbler, stræber jeg efter at skabe hverdagsgenstande med et twist. Træ er et tidløst materiale, der findes i de fleste hjem, og jeg vil gerne fremhæve dets æstetiske potentiale på en måde, der vækker nysgerrighed.
Ved at eksperimentere med vinkler, årringe og kontrasten mellem bløde og hårde former forsøger jeg at skabe designs, der både overrasker og forstærker træets unikke karakter.
4. Kan du komme med et eksempel på en teknik, du bruger til at bearbejde/udvikle træet?
I arbejdet med Regelverk ville jeg skabe funktionelle genbrugsmøbler med en høj æstetisk værdi.
Træreglar betragtes som et billigt og grimt materiale, og jeg skulle derfor arbejde på at forfine materialet.
Et eksempel var arbejdet med synligt endetræ, hvor årringene danner interessante mønstre. Jeg opdagede også, at træreglarne kunne saves i vinkler, der gav møblerne en origami-lignende struktur, der var både ergonomisk og visuelt spændende.
5. Hvad er det sjoveste ved at være med i Ung Svensk Form?
Det har været supersjovt at have en platform til at vise mine tanker og ideer til et bredere publikum. Det har ført til mange interessante møder og samtaler.
Et værdifuldt aspekt har været at møde andre unge kreatører fra forskellige discipliner. At få indsigt i deres processer og visioner har givet mig nye perspektiver og en følelse af sammenhold, selvom vi arbejder inden for forskellige felter.
6. Hvilket af dine værker er du mest stolt af?
Sofaen var uden tvivl det mest teknisk udfordrende møbel at konstruere.
Jeg er især stolt af, hvordan den færdige form føles blød og indbydende, på trods af at den består af en massiv træstruktur. At få alle detaljerne på plads krævede utallige timer i skolens snedkeri, ofte til langt ud på natten, for at færdiggøre det i tide til min afgangsudstilling. Men da den stod færdig, var den al arbejdet værd.
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.

