Forskere vil begrænse belastende barkbiller
Kampen for at slippe af med ødelæggende granbarkbiller er ikke slut endnu. Flere forskellige træarter i skovene kan give færre problemer med Typografen, viser en ny svensk afhandling, som også dykker ned i andre metoder til at holde barkbillen på afstand.
Barkbiller er sultne små væsner, der i flokke har ødelagt masser af træ i både Europa og på det amerikanske kontinent de seneste mange år – og med et varmere klima er der udsigt til, at problemet bliver værre.
I vores nordlige skove er det særligt Typografen (Ips typographus), der volder skade. Derfor er der al mulig grund til at blive klogere på, hvordan den lille bille kan holdes i skak.
Matilda Lindmark er ph.d. i biologi ved Mittuniversitetet i Sverige og forsker i, hvordan man nedsætter risikoen for angreb fra de generende barkbiller.
Hovedkonklusionen for hendes nye afhandling er, at chancen for at undgå det frygtede skadedyr bliver større, hvis mangfoldigheden øges, og flere forskellige træarter får plads i skoven. Skovenes modstandskraft vil blive stærkere og reducere risikoen for skader fra både klimaændringer og barkbiller.
Stadig meget vi ikke ved
Matilda Lindmark har i sin afhandling undersøgt skader i dyrkede skove i Jämtland og Västernorrland. En del handler om, hvordan duftfælder kan mindske risikoen for, at skove bliver angrebet af typografbiller.
”Vi har øget fældernes effektivitet ved at finde nye stoffer, der afskrækker typografbiller”, fortæller hun til forskning.se:
”Blandt andet har vi lavet et projekt, hvor vi “boostede” traditionelle feromonfælder med svampestoffer. Det vi så var, at når svampeduftene bliver blandet i fælden, falder antallet af fangede barkbiller. Vi mener derfor, at svampeduft kan være en endnu mere effektiv måde at forhindre barkbillerne i overhovedet at komme til stedet”, forklarer hun.
”Tidligere brugte vi dufte fra løvtræers bark, men vi kan ikke se, at det hjælper mod antallet af barkbiller. Man bliver virkelig klar over, hvilken kompleks lugtesans sådan en lille barkbille har. Selvom der er blevet forsket meget i det, er der så meget, vi ikke ved.”
Afhandlingen kan læses i sin helhed her
Kilde: forskning.se
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.