Fra robotteknologi til snedkeri

Rasmus Holten, snedker og underviser på AARHUS TECH.

Hvorfor skal man blive snedker?

Man skal vælge at blive snedker, når man ønsker et aktivt og alsidigt arbejdsliv. Når man drømmer om lærde hænder, der uanset lærested i Danmark giver dig talrige muligheder for at vinkle dit arbejdsliv i din egen ønskede retning. Når man kan lide tanken om velfungerende arbejdsmetoder, der gennem flere hundrede år har udviklet sig, som vi med respekt holder vedlige og lærer af, og videreudvikler samtidigt med, at vi i Danmark producerer møbler, byggeri og inventar ved brug af den nyeste teknologi og i højeste kvalitet. Man skal vælge snedker, når man har en interesse for teknologi, kvalitet og materialeviden.

Vi er verdenskendt for det, vi har opnået i Danmark gennem tiden. Og det vil fortsætte. Tag f.eks. en maskinsnedker. Hans virke er meget anderledes, end det var før i tiden. Mange har et billede af, at maskinsnedkeren ”bare” trykker på en knap og betjener en maskine. Men dagligdagen er meget anderledes.

Maskinsnedkeruddannelsen er en af vores mest alsidige snedkeruddannelser. Her lærer man både at kunne gøre tingene ”i hånden”, operere stationære maskiner, men eleverne får samtidigt den nyeste viden om teknologi, CNC-programmering og robotteknologi.

Jeg ser CNC-delen som det nye kreative, designvenlige værktøj for hele den kreative designbranche. Her kan ting lade sig gøre, som tidligere var utænkelige for en snedker at udføre. Så samarbejdet mellem dygtige snedkere med forstand på CNC og landets dygtige arkitekter, designere, ingeniører mm, bliver fremadrettet et stærkt bud på nye produkter. Både når det gælder byggeri og møbelklassikere.

Mange har et romantisk billede af snedkeren i sit værksted. Og det er der stadig! Det er bare ofte andre værktøjer, snedkeren anvender for at udføre den gennemarbejdede kvalitet, som vi altid har stået for i Danmark. På vores skole oplever vi en enorm tilfredsstillelse blandt eleverne, at de fra første dag arbejder kreativt med en god blanding af idegenerering, skitse og 3D tegning. Og de udfører deres objekt med ligeså stor interesse for grundhøvlen som maskiner og inden længe måske små håndholdte CNC-apparater.

Hvorfor blev du snedker?

Godt spørgsmål.

Efter gymnasiet, diverse jobs og et ophold på Krabbesholm Højskole, blev jeg optaget på Designseminariet, hvor jeg fik en bachelor i Industriel Design. Designdelen har altid interesseret mig siden jeg var helt lille. Allerede i 8. klasse var jeg i erhvervspraktik ved C.F. Møllers Tegnestue i Aarhus og var overbevist om, at jeg skulle være arkitekt. Og i 9. klasse var jeg i praktik ved Terma Elektronik i Grenå, hvor jeg sad sammen med en industriel designer.

Den kreative proces, idegenereringen og løsningen af et funktionelt problem var interessant allerede dengang. Men måden at løse det på kan være meget forskellig. Man opbygger færdigheder inden for nogle redskaber til at løse problemstillinger. Under bacheloren var redskaberne ofte undersøgelse, skitsetegning, 3D arbejde på computeren og modelarbejde i værkstedet. Og det var klart i værkstedet, jeg synes, jeg kunne komme længst i processen. Her kunne en ide hurtigt blive afprøvet. En form kunne testes i hånden. Lysindfaldet på en linje eller kant kunne opleves bedre her end i en 3D rendering. Men jeg manglede klart færdigheder i værkstedet i forhold til flere andre medstuderende, der havde en håndværksmæssig uddannelse bag sig.

Det gav pludselig meget bedre mening at dyrke håndens færdigheder og selv være den, der testede ideer af i kort afstand fra tegnebrættet. Jeg er født og opvokset langt ude i en smålandsk skov. Derfor har træerne været enormt vigtige for mig. De afspejler en del af min barndom, både grafisk, men også som materiale, da en slags træ var godt til at lave en bue eller sværd af, og andet var godt at kløve og bruge til at varme vandet op i huset. Så træet har stået mig nært samtidigt med en interesse for møbeldesign, derfor var snedkerens fag nemt at vælge.

Jeg gik i voksenlære og uddannede mig til snedker. Et fag jeg kunne se havde udviklet sig gennem årene i mange spændende retninger. Til trods for at jeg afleverede bachelor inden for robotteknologi. Langt fra snedkerlivet måske? Men nu står jeg knap 20 år senere og bliver enormt grebet af den korte afstand, snedkeren oplever i sin dagligdag fra brug af ziehklinge til højteknologiske hjælpemidler.

Hvad er din mest mindeværdige fejltagelse, som du har taget ved lære af?

Det er helt klart den klassiske fejl, som kan dukke op både som lærling og som udlært svend. Men altid med samme mindre gode resultat!

Det er de gange, hvor man tænker: ”det går nok…”. Det lønner sig ALTID, at gøre tingene omhyggeligt og korrekt fra starten. Aldrig forcere tørretiden, maskinen, materialet, sikkerheden eller kvalitetskontrollen mm.

Men vi laver alle fejl, hvilket giver god læring. Vi skal bare huske os selv på at tage ved lære af fejlen. Vi prædiker ofte på skolen, at når eleverne sidder i bussen eller på cyklen på vej hjem, på arbejde eller til træning – at de giver sig selv lidt ro i hovedet og tænker dagen igennem. Hvad har jeg egentlig lært i dag? Hvad gjorde jeg forkert, og hvad kunne jeg gøre bedre i morgen?

Foto: Skud på Stammen.

Har du et godt råd til dem, der går rundt med snedkerdrømme?

Kom ud og besøg et par virksomheder og se og hør om en snedkers hverdag. En snedker kan så meget i dag, og snedkere arbejder meget forskelligt. En snedker i dag arbejder ikke som snedkeren for 50 år siden.

Mange har meget forskellige billeder af, hvad en snedker laver til hverdag. Så det gælder om at konfrontere det billede og se, hvordan man selv identificerer sig med faget og dets mange muligheder. Og så skal man ikke tro, at man skal arbejde inden for de samme rammer i faget som der, hvor man bliver udlært.

Man skal tage sin lærdom og sit svendebrev og tro på, at man kan gå i den retning af faget, som passer en bedst og resten af livet udfordre sit materiale og sin viden i forhold til både maskiner og håndværktøj.

Dette er første del af Træ.dk’s interview med Rasmus Holten. Læs anden del her.