Frasorteret træ får nyt liv som facadetræ
Bare fordi man ikke er perfekt, kan man godt være værdifuld alligevel. Det viser sig med al tydelighed i STARKs nyeste forretning, som er er bygget af andensorteringstræ i samarbejde med unge mennesker med personlige og sociale knaster.
5.000 kvadratmeter træ vil pryde facaden på STARKs nye butik i Næstved – det svarer til mere end 50 kilometer træ lagt op på række. Og det er vel at mærke træ, som ellers ville være gået til spilde, skriver STARK i en pressemeddelelse.
Facaden bliver beklædt med frasorteret træ fra produktionen hos træproducenten Superwood. Frasorteret træ er brædder, der ikke overholder de allerhøjeste kvalitetskrav på grund af udfaldne knaster, revner eller lignende.
”Ved at anvende andensorteringstræet giver vi en ressource, der ellers ville være gået til spilde, et nyt liv. Det havde været meget nemmere at sætte stålplader op i stedet, men ved at bruge alternative materialer belaster vi miljøet mindst muligt”, siger Jan Bo Petersen, trælastdirektør i STARK Næstved, og uddyber:
”Træ er tidens byggemateriale, fordi det kan lagre CO2. Samtidig linker træfacaden os historisk til det, vi kommer fra – de gamle trælasthaller. På den måde binder træet vores fortid og nutid sammen og endda med et flot æstetisk udtryk.”
Plads til udsatte unge
STARK har strategiske samarbejder med en række socialøkonomiske virksomheder. En af dem er TAMU, som står for at lave træelementerne til facaden på STARK Næstved. TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse for 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse.
”Det er vigtigt for STARK at tage socialt ansvar, der rækker ud over os selv. Samarbejdet med TAMU gør en forskel for de unge, så det er en løsning, vi er stolte af”, lyder det fra Jan Bo Petersen.
Den 95.000 kvadratmeter store bygning er inspireret af den nordiske mytologi, og træfacade er udstyret med over fire meter lange udhæng. Amatech er totalentreprenør på byggeriet, mens Sweco er rådgivende ingeniør.
Kilde: STARK
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.