Fremtidens anvendelse af træ

0

Af -

Fremtidens anvendelse af træ – betydning for skovbruget

Der er træ nok i skovene

I de sidste 50 år har den årlige tilvækst i de europæiske skove samt den europæiske del af Rusland været større end hugsten. I runde tal ligger tilvæksten i Europa i dag på 700 mio. m3 og hugsten på 400 mio. m3 fordelt på 140 mio. ha og med en gennemsnitsalder på 58 år.

Der sker således en betydelig ophobning af træ i de europæiske skove. I Mellemeuropa vil der frem til 2050 findes meget store arealer med stort dimensioneret og hugstmodent nåletræ af meget gode kvaliteter, der er velegnet i bygge- og anlægssektoren.

European Forest Institute konkluderer efter nyligt reviderede beregninger, at der er plads til at øge hugsten med 50% – og så er der taget hensyn til at skovenes produktionspotentiale og biologiske potentiale ikke forringes. Der er således ikke udsigt til, at der bliver mangel på træ de kommende mange år. Spørgsmålet er, om de store mængder træ i skovene vil blive hugget.

Argumenter for en øget træanvendelse

Argumenterne for en større træanvendelse i bygge- og anlægsbranchen har flittigt været fremført af træfolk og miljøforkæmpere i fag- og dagspressen i de sidste 8-10 år. De vigtigste argumenter, og dem der er gået mest ind hos ikke-fagfolk er at:

  • træ i boliger giver bedre indeklima 
  • træ er et varmt og æstetisk materiale
  • træ giver et tørt byggeri
  • det ikke er dyrere at bygge med træ – kvaliteten taget i betragtning.

I de kommende år må argumenterne for et øget træforbrug også rettes mod træets muligheder for at bidrage til Kyoto-protokollens aftaler om at landene skal reducere deres CO2-udledning. De vægtigste argumenter er her:

  • at energiforbruget til fremstilling af trækomponenter til byggeri og anlæg er betydelig lavere end til komponenter fremstillet af stål, beton, plast m.v.
  • at selve byggeriet er mindre energikrævende
  • at træ anvendt som byggematerialer er CO2-akkumulerende. 1 kg træ indeholder rundt regnet 0,5 kg C (kulstof) svarende til 1,8 kg CO2-ækvivalenter. 
    Så jo mere træ der anvendes i byggeriet jo flere CO2-ækvivalenter mellemlagres i byggeriets levetid. Til et almindeligt træhus anvendes omtrent 200 kg forarbejdet træ pr. m2 boligareal. Er huset på 100 m2 anvendes 20 tons træ og der mellemlagres 10 tons C svarende til en binding af 36 tons CO2-ækvivalenter.

Træ til papir, pap og papirmasse

Skovtræ er fortsat den vigtigste råvarer til den europæiske papirindustri. Skovtræ dækker 43 % af råvareforbruget svarende til 140 mio. m3 skovtræ. Som råvare nr. 2 kommer indsamlet papir, som dækker 42 % af råvareforbruget. Der er en årlig vækst på det europæiske marked på 3%, og den europæiske papir og pulp føderation CEPI anslår en vækst i papirforbruget på 2% de næste 10 år til trods for de elektroniske meddelelsesmidlers fremmarch.

Billeder af papirfremstilling
Selvom de elektroniske medier vinder frem, bliver der stadig brugt mere papir.

Den europæiske papir- og træpladeindustri ser en øget anvendelse af træ til energiformål med statslige subsidier som den største fremtidige trussel for industriernes udvikling og konkurrencekraft. Og for papirindustrien kan konsekvensen af de europæiske politikeres iver for at opfylde Kyoto-aftalen blive, at politikerne vælger at lade det indsamlede papir gå til energifremstilling frem for til papirfremstilling. Det svarer til, at papirindustrien skal ud og hente yderligere mindst 140 mio. m3 træ i de europæiske skove for at opretholde den samme produktion. Dette kan næppe føre til andet end højere priser på skovtræ til papir og pulp.

Træ til energifremstilling

Der er nye tendenser i Europa til at anvende træ til energifremstilling, både til el og varme.

EU slår i dag til lyd for, at landene skal op på, at 12% af deres energiforbrug skal komme fra fornybare energikilder. Det betyder mere end en fordobling i forhold til dagens niveau.

I dag udgør træ 2,7 % af Europas energiforbrug. Eksperter i internationale energisager forventer, at træforbruget til energifremstilling vil være fordoblet inden 2010 og at udviklingen herefter vil accelerere, når de europæiske lande skal til at dokumentere, at de opfylder deres mål for begrænsning af CO2-udledning i henhold til Kyoto-aftalen.

Disse mål skal nås bl.a. gennem national lovgivning og offentlige tilskud til anlæg og drift af træanlæg til energifremstilling. Sverige regner således med at installere 30.000 anlæg årligt til forbrænding af træpiller mens tallene for Østrig er 12.000 anlæg årligt. Samtidig udvikles teknologier til nye og bedre brændselsformer og forbrænding af træ.

Der er næppe tvivl om, at vi i Europa vil se et stærkt stigende forbrug af træ til energifremstilling de næste mange år, og at en meget stor del af træet vil komme fra europæiske skove.

Også forbruget af træplader og træ til emballage samt fibermaterialer forventes at øges i de kommende 10 år selv om disse produkter vil være i hård konkurrence med bl.a. plastmaterialer.

Nationale træprogrammer

Mens der således ser ud til at blive en øget efterspørgsel efter de traditionelle trækvaliteter til papir, træplader, emballage og energifremstilling skal der gøres en stor indsats for at få et øget træforbrug til konstruktionstræ og andre byggekomponenter i bygge- og anlægssektoren. Hertil går oftest de mest kostbare trækvaliteter, som derfor er af stor betydning for skovejerne.

Indenfor de sidste 10 år har de nationale regeringer i en række europæiske lande igangsat udviklingsprogrammer for at øge anvendelsen af træ. Udgangspunktet for programmerne er noget forskellige, men de positive miljøaspekter ved en øget træanvendelse har været det dominerende element. Derfor er træbyggeriet også kommet i udviklingsprogrammernes fokus. Her skal gives nogle eksempler.

Norden

Nordic Wood programmet blev etableret i 1993 som et samarbejde mellem den nordiske træindustri, Nordisk Industrifond og de nationale FoU finansieringskilder med det formål at øge anvendelsen af træ i Norden og Europa.

Frem til 2001, hvor det blev afsluttet, skabte dette program mange tiltag indenfor moderne træanvendelse, herunder fleretageshuse i træ, vejbroer i træ, støjskærme i træ mv. Med et budget på 240 mio. kr. fordelt på 85 udviklingsprojekter og med 725 virksomheder som deltagere bidrog programmet til at skabe optimisme for en øget træanvendelse i Norden og i Europa.

I de nordiske lande har Danmark, Finland og Norge i dag nationale træudviklingsprogrammer, mens Sverige er på vej med et program for udvikling af træbyggeriet.

Finland

Det finske program ”TræFinland” er nok det mest perspektivrige og ambitiøse. Programmet, der kommer til at strække sig over 10 år fra 1998 er blevet til i et samarbejde mellem 4 ministerier, den finske skov- og træindustri og ledes af træbrancheorganisationen WoodFocus efter en strategi som er lagt op af skov- og træbranchen. Ved udgangen af 2001 kunne programmet fremlægge, at der siden 1998 var skabt 8000 nye arbejdspladser i træindustrien og at det årlige træforbrug pr. indbygger var steget til 1 m3 (en fordobling på 10 år). Til sammenligning er træforbruget i Sverige på 0,42 m3 pr. indbygger.

Sverige

I Sverige er et udviklingsprogram for træbyggeri under planlægning. Det er et samarbejde mellem flere ministerier og skov- og træbranchen. Her er det træets positive miljøegenskaber der driver projektet frem. Der er indgået aftale mellem Finland, Sverige og Tyskland om samarbejde og koordinering af deres træprogrammer.

Holland

Det hollandske træprogram ”+20% wood” tager også udgangspunkt i træets positive miljøaspekter og sætter som mål at reducere anvendelsen af ikke fornybare materialer i byggeriet med 5% og øge træanvendelsen med 20% ved bl.a. at udvikle nye trækonstruktioner og markedsføre træhuse. Byggeindustrien, 3 ministerier, amter og kommuner er gået sammen om finansiering af programmet, der løber frem til 2004. De foreløbige resultater fra 5 år viser et øget træforbrug på 16% – mest til nyt træhusbyggeri, der steg 33%. Det erindres, at Holland ikke er et skovland og må importere det meste træ ligesom Danmark.

Frankrig, Schweiz og Østrig

Ligeledes har Frankrig, Schweiz og Østrig oprettet træprogrammer, der skal øge det nationale forbrug af træ og således bidrage til et bedre miljø. I 2001 indgik den franske stat (5 ministerier) og byggemarkedets aktører en aftale om et udviklingsprogram for at øge byggesektorens anvendelse af træ. I løbet af 10 år skal træandelen i byggeriet øges med 25%, hvilket indebærer at CO2-emissionen reduceres med 7 mio. tons – en reduktion der kan indgå i forbindelse med opfyldelse af Kyoto-aftalens mål.

Det schweiziske program ”Holz 21” har som mål at øge træforbruget med 20% i løbet af 5 år. Et træenergiprogram med subsidier til anlæg af træfyr er en del af programmet. Programmerne er samarbejder mellem skov- og træindustrien og flere ministerier. Mellem Schweiz, Østrig og Tyskland er der etableret samarbejdsaftaler om at øge træforbruget.

Europæisk samarbejde

Det europæiske samarbejde for at øge træforbruget i bygge- og anlægssektoren er således ved at komme i gang på flere fronter. Der tales nu åbent om at etablere European Timber Council med det formål at fremme anvendelsen af træ i de europæiske lande inkl. de nye EU-medlemmer og Rusland og med en langsigtet indsats over 10-15 år at skabe en europæisk træbyggekultur. Vi skal lære de Østeuropæiske lande og Rusland at bygge moderne træhuse med boliger i flere etager, en udvikling som er ved at komme i gang med Finland som den drivende kraft.

Øget træforbrug i byggeri og anlæg

Indenfor de sidste 8-10 år har der været en stigende interesse for at anvende træ til byggeri og anlæg. Det har manifesteret sig i mange spændende innovationer indenfor træanvendelsen og et øget træbyggeri. Det gælder ikke alene i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande og store dele af resten af Europa. I flere og flere lande kommer øget træanvendelse i byggeri og anlæg på den politiske dagsorden både på regeringsniveau og lokalpolitisk. Også EU-kommisionen ser nu anvendelsen af træ i byggeri og anlæg som et middel til at udvikle og forbedre byggeriet i Europa.

Men udviklingen i træanvendelsen i Europa drives i dag frem af ganske få personer blandt arkitekter, bygherrerådgivere, ingeniører og entreprenører, der har sat sig ind i træbyggeriets muligheder. Hvert land har sine personer med veludviklet pionerånd og træbegejstring. De har illustreret at træ er let at bygge med, og at de kan bygge i træ så det både er brandsikkert, med god holdbarhed og til en pris der er konkurrencedygtig.

Der skabes i disse år mange spektakulære bygningsværker i træ, men der er endnu i mange byggekredse skepsis overfor husbygning med trækonstruktioner særlig når det drejer sig om fleretages træhuse. Denne skepsis knytter sig til forhold som brandsikkerhed, holdbarhed og vedligeholdelse, der af mange anses for at være for besværligt og for dyrt. Men når disse skeptikere får sat sig ind i træbyggeriet forsvinder deres tvivl som regel.

Forsvinder nogle af de kyndige træbyggepionerer, og det gør der desværre ofte, da der er for lidt træbyggeri i gang, så er der ikke nogen som umiddelbart kan tage over. Selv om træbyggeriet fortsat øges år for år befinder det sig endnu på pionerstadiet og med en for lille markedsandel. Det er ikke nok til at skabe en træbyggesektor, der er i stand til at udvikle sig fagligt og kommercielt i benhård konkurrence med beton- og stålbyggesektoren. Der skal et større markedsvolumen til. 10-20% er mit bedste skøn for at der for alvor går selvsving i træbyggeriet.

Efterspørgslen efter byggeri med træ kan og skal øges, og den skal gøres mere synlig. Folk vil gerne bo i træhuse – parcelhuse, rækkehuse og lejligheder i fleretageshuse. Det viser mange undersøgelser. Det paradoksale er, at udbudet er alt for lille. Derfor skal efterspørgselspotentialet gøres meget synligt overfor byggeriets aktører.

Så udover de nationale træudviklingsprogrammer må den europæiske skov- og træsektor gå sammen med EU om et markedsudviklingsprogram for øget træanvendelse i byggeriet. Der er politiske argumenter nok at øse af.

Og der er muligheder nok:

  • Fra parcelhuse til fleretageshuse, landbrugsbyggeri, kontor- og fabriksbygninger, idrætsanlæg, institutioner som skoler, ældreboliger, hospitaler samt anvendelse indenfor transportsektoren.
  • Fra enkelthuse i træ til moderne bydele med træhuse, ”Nordiske træbyer” et projekteksempel.
  • Fra let træbyggeri til byggeri med massivtræelementer (det giver stor træanvendelse).
  • Fra traditionelt træbyggeri til ny træarkitektur med hightech elementer.

Gør alle vi træfolk ikke en ekstraindsats i disse år for et øget træbyggeri ender det efter min bedste overbevisning med, at den positive udvikling i træbyggeriet og træanvendelsen vi har set i de sidste 6-7 år går over i historien som træbyggeriets delfinhop.

Vi skal tænke mere langsigtet – 10-15 år og i den periode satse på at få skabt en træbyggekultur med selvsving.

Ret blikket mod det offentlige byggeri lokalt og over en bred front. Det er der trææblerne hænger lavest og er lettest at plukke.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×