Fyrrebark fanger medicinrester i spildevand

Når du har taget en smertestillende, et antidepressiv eller noget antibiotika, så får du det (forhåbentlig) bedre, og sådan skal det naturligvis være. Men din krop optager ikke hundrede procent af lægemidlet – en lille del udskilles, når du er på toilettet. Og det betyder små rester af medicin i spildevandet.

Renseanlæg kan fjerne langt størstedelen af de uønskede stoffer, men ikke alt. Derfor kan rester slippe videre ud i vandmiljøet og skade planter og dyr og i yderste instans føre til antibiotikaresistens, så bakterier udvikler forsvarsmekanismer mod den medicin, der ellers er skabt til at slå dem ihjel.

Der bliver udviklet og undersøgt forskellige metoder til at komme problemet til livs. Ozon og aktivt kul er velafprøvede og effektive teknologier til at fjerne medicinrester fra spildevand, men de kræver et ekstra rensetrin i anlæggene og kan derfor være dyre i både etablering og drift.

Forskere fra Finland har derfor vendt sig mod restprodukter fra skovindustrien for at finde et billigere og måske oven i købet mere effektivt alternativ.

Bark er ret badass

Helt specifikt er det bark fra fyrretræer, som forskerne på Oulo Universitet er dykket ned i.

Fyrrebark er normalt en sidestrøm fra skovindustrien og bruges som udgangspunkt som biomasse til energi. Men bark har potentiale til langt mere. Tidligere har Træ.dk skrevet om, hvordan der forskes i at bruge bark som element i emballagefilm, som træbeskyttelse,  parasitbekæmpning hos husdyr, til energilagring, i behandlingen af dialysepatienter, bremsning af hjertesygdommen ARVC – og så kan bark i øvrigt også spises (hvis du er sulten nok).

I dette tilfælde er det barkens indhold af polyfenoler, der gør det anvendeligt. Polyfenoler er naturlige plantestoffer, som på grund af deres kemiske opbygning kan binde sig til mange forskellige forurenende stoffer. Ved at behandle barken med jernforbindelser som magnetit udviklede forskerne et materiale, der effektivt kan opsamle medicinrester fra vand og bagefter let kan fjernes igen.

Postdoc ved Oulu Universitet Mahdiyeh Mohammadzadeh stod som en del af sit ph.d-projekt i spidsen for et fire måneder langt pilotforsøg, hvor det nye barkmateriale blev testet. Effekten varierede fra stof til stof, men overordnet set viste forsøget rigtig gode resultater – for nogle stoffer fjernede materialet en betydelig del, mens andre blev fjernet med over 90 procent.

“Metoden gør det muligt at bruge restprodukter med lav værdi til avanceret vandrensning. På den måde bidrager den både til bedre ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi,” siger Mohammadzadeh.

Magnetitbehandlet fyrrebark. Foto: Mahdiyeh Mohammadzadeh/Oulo Universitet

Højere værdi i sidestrømme

Projektet er et eksempel på, hvordan træets sidestrømme kan få ny værdi i teknologier uden for de klassiske træprodukter som byggematerialer eller møbler. Resultaterne peger på et bredere potentiale for restprodukter fra skovindustrien i miljøteknologi.

“Fyrrebark findes i store mængder som biprodukt fra skovindustrien, og det understøtter en mere bæredygtig udnyttelse af ressourcerne,” påpeger Mohammadzadeh.

Der er dog stadig spørgsmål, der skal afklares, før metoden kan bruges i stor skala. Forskerne skal blandt andet undersøge, hvordan materialet kan genbruges eller regenereres, om det frigiver jern eller andre stoffer til det rensede vand, og hvilke miljøpåvirkninger materialet samlet set kan have, fortæller Mohammadzadeh.

Små forsøgsfiltre med magnetitbehandlet fyrrebark og biokul, der bruges til at fjerne medicinrester fra spildevand på Taskila renseanlæg i Finland. Foto: Mahdiyeh Mohammadzadeh/Oulo Universitet

Kilde: forest.fi og Oulo Universitet