Gammel by – ny hovedindgang
Den Gamle By i Aarhus har fået ny hovedindgang - bygget af det gode, gamle materiale træ, men i en smuk, nutidig fortolkning.
Når du næste gang kommer gående ned ad stien fra hjørnet af Mønsgade i Aarhus, vil du blive mødt af et storslået syn: Den Gamle Bys nye hovedindgang, i form af et stort glasskrin bygget op omkring en trækonstruktion. Frilandsmuseets nye bygning indeholder både publikumsfaciliteter og administrative lokaler for de ansatte og kan samtidig rumme mange besøgende.
For at sikre en god akustik og det helt rigtige udseende har museet fået udarbejdet unikke akustikpaneler, som nu hænger mellem konstruktionens store limtræsdragere.
”Det var vigtigt for Den Gamle By at få en bygning, som udmærkede sig ved en høj håndværksmæssig standard og materialer af god kvalitet, så vi valgte at lave en trækonstruktion, der også formidler museets håndværksmæssige tradition. Derfor havde vi også et ønske om at opskalere træets synlighed i bygningen ved blandt andet at montere lameller mellem de store limtræsdragere”, siger arkitekt hos Cubo Arkitekter, Ralf Wagner i en pressemeddelelse.
Traditionelle materialer
Det er Frøslev Træs afdeling Acoustic Design, der har produceret panelerne, så de både passer i proportionerne til bygningens volumen og ønskerne om et godt indendørs miljø.
”Der vil gå mange gæster igennem den nye hovedindgang, og det er vigtigt, at der er en god akustik. Vi vidste med det samme, at vi kunne hjælpe med at skabe et behageligt indeklima med opbygningen af vores paneler med akustikdug uden at gå på kompromis med træets fremtrædende position. Fronten af panelerne er monteret med store LVL-lister i oliebehandlet gran, som passer til bygningens volumen”, fortæller projektsælger og arkitektrådgiver hos Frøslev, Dorthe Pedersen.
I Den Gamle By er man glad for at have fået en bygning, der er et mere naturligt bindeled mellem Aarhus og museet, samtidig med at adgangsforholdene for de besøgende er blevet optimeret. For Niels Meyer, bygningschef i Den Gamle By, har det samtidig været vigtigt, at bygningens nutidige fremtoning føles som en naturlig tilføjelse til museet. Og her har materialevalget haft stor betydning.
”Den danske byggekultur har brugt traditionelle materialer som træ, glas, tegl og stål i flere hundrede år. De materialer er rigt repræsenteret i Den Gamle By, og det var vigtigt for os, at den nye bygning gjorde brug af materialerne i en nutidig fortolkning”, fortæller han.
Den Gamle By forventer, at op mod en halv million gæster vil besøge museet frem til jul.
Kilde: Frøslev
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
En kommentar
Hvem har tegnet bygningen?