Grise gumler gran

0

Grise i Norge har fået granflis på menuen i et nyt forsøg, der skal fremme den norske fødevareindustris grønne omstilling. Lokalt produceret foder kan bidrage til en bedre udnyttelse af restprodukter fra skovbruget.

Af -

Hvorfor fodre grise med soja fra den anden side af jorden, hvis de trives lige så godt – måske endda bedre  – på en diæt baseret på rester fra Norges mange træer?

Det norske forskningscenter Foods of Norway har gennemført et forsøg med at give grise foderpiller, der er lavet af norsk granflis, i stedet for det sædvanlige sojamel. Granflisen kommer fra det norske skovbrugs restprodukter, hvilket betyder, at foderproduktionen bliver mere lokal.

”Vi er nødt til at blive mere selvforsynende i Norge. Det gælder ikke bare maden, vi mennesker spiser, men også maden vi giver til vores husdyr. Produkter til husdyr spiller stadig en vigtig rolle i det norske kostbehov, men vi har ikke store landbrugsarealer tilgængelige til at dyrke dyrefoder. Det vi derimod har store mængder af, er for eksempel biprodukter fra skovbruget,” fortæller Margareth Øverland, centerleder for Foods of Norway og professor ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU) til det norske medie TenkTre.

 

Fra træ’r til gær. Sukkeret fra granflisen bliver lavet til gær i en bioreaktor. Foto: Tenk Tre

Fra træ’r til gær

Forskerne har fundet ud af at omdanne grantræer til gær, som er en god proteinkilde for grisene.

Denne proces sker ved at omdanne træet til flis, der derefter laves til sukker ved hjælp af specielle enzymer, som forskerne har udviklet. Herefter kommer sukkeret i en bioreaktor med enkelte gærstammer, der kan vokse på sukkeret. Så bliver gæren høstet, filtreret, centrifugeret og tørret til et proteinrigt mel af gær, og til sidst bliver gærmelet lavet til små piller, som grisene kan spise.

”Gær lavet af træ har vist sig at være en stor kilde til protein. Faktisk kan gæren erstatte op til 40 procent af andre, mere traditionelle proteinkilder, som for eksempel soja,” forklarer Øverland.

 

Træfoder giver færre tarmproblemer

Når dyrefoderet af gran skal kommercialiseres, betyder det ikke, at der skal fældes mere træ. Det handler om at udnytte den restproduktion, der er i skovbruget.

Fordi forsøget har gode resultater, haster det med at finde metoder til at få indsamlet resttræ og fremstillet foderet, så det kan komme på markedet. Det skal også undersøges, hvilke effekter foderet har på blandt andet grisenes helbred og klimaet.

”Vi ser for eksempel, at de grise, der bliver fodret med flis, har færre tarmproblemer. Det vil øge både værdien og økonomien i at producere gær til foderproduktion. Vi skal også arbejde videre med at optimere hele processen, så produktionen kan blive så omkostningseffektiv som muligt,” siger Øverland.

Det er ikke helt nyt at bruge træ i maden til både dyr og mennesker. Læs også artiklerne Gran på gaflen, Gran- og fyrrenåle på menuen og Mad med gran.

 

Kilde: TenkTre

Foods of Norway

Foods of Norway er et statsfinansieret forskningscenter tilknyttet Norges Biovidenskabelige Universitet (NMBU), som arbejder for at øge fødevareproduktionen i Norge på en så miljøvenlig måde som muligt. Ved hjælp af ny teknologi laver de dyrefoder baseret på vedvarende biologiske ressourcer, som restprodukter fra norsk skovbrug.

Foods of Norway-projektet er finansieret indtil 2023 og forsker også i foder til malkekøer og laks.

Kilde: Foods of Norway

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×