Hemicellulose – fra forurening til værdifuld råvare

0

Af -

Hemicellulose – uanvendeligt sukkermolekyle

Hemicellulose er et sukkermolekyle og en af de tre hovedbestanddele i størstedelen af alt plantemateriale, herunder træ.

Der findes traditionelt ingen anvendelse for hemicellulosen og det betragtes derfor som et værdiløst restprodukt fra land- og skovbrug.

Smart udnyttelse

En svensk forsker har imidlertid fundet ud af at udnytte hemicellulosen til noget smart. Han har nemlig fundet en metode til at adskille hemicellulosen fra skov- og landbrugsindustriens spildevand, så det kan omdannes til en værdifuld råvare.

Det der før blev betragtet som affald, kan i stedet skabe indtægter og samtidig bidrage til en reduktion i brugen af de fossile plastprodukter, som bl.a. er årsag til den globale opvarmning.

Svensk afhandling

Tobias Persson fra Lund Institute of Technology, Faculty of Engineering, har for nylig forsvaret en afhandling om den nye metode.

Tobias Persson har udført forsøg på halm og avner af korn, der ligesom træ består af en tredjedel hemicellulose. Halm og avner behandles med vanddamp ved høj temperatur, hvorved det omdannes til en brun klistret masse som kan adskilles i en flydende og en fast del.

Det faste element bestående af cellulose og lignin kan bruges til bioethanol eller laves til elektricitet i et kraftværk, mens den flydende del bestående af hemicellulose kan bruges i fødevarer, emballage, som kosttilskud og muligvis i fremtidens plast.

Kunsten ligger i, at han med en nyudviklet membran, et slags filter med ekstremt små porer, kan rense væsken og opnå en høj koncentration af hemicellulose. Hemicellulosen kan derefter anvendes til biologisk nedbrydelige produkter som indgår i en vedvarende cyklus.

Ny indtægtskilde

Den nye metode kan fx bruges til at udvinde hemicellulosen fra spildevandet fra en papirfabrik. Det reducerer fabrikkens vandforbrug, formindsker forureningen og giver en ny indtægtskilde.

– Det vi i dag opfatter som affald, kan i fremtiden være en vigtig ressource til at mindske den globale opvarmning, siger Tobias Persson.

Kilde:

Hemicellulosa – från förorening till värdefull råvara på forskning.se.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×