Hugsten stiger for tredje år i træk

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hugsten i de danske skove i 2023 slog rekord endnu engang.

Af

Vi får mere og mere skov i Danmark, og derfor er det forventeligt at også hugsten stiger. Og det er netop tilfældet, viser den nye hugstrapport fra Danmarks Statistik.

Faktisk slår hugsten i 2023 rekord. Den samlede hugst var i 2023 på 5,1 millioner m3 – en stigning på 2,3 procent sammenlignet med året før. For brænde og energitræ er stigningen på syv procent, mens gavntræ derimod er faldet med seks procent.

Nåletræ udgør 3,25 millioner m³ af den samlede hugst, mens løvtræ bidrager med 1,85 millioner m³.

Statens andel er faldende

Af den samlede hugst på 5,1 millioner m3  stammer 0,6 millioner fra statens skove.

I absolutte tal er det omtrent den samme mængde, som det har været siden 2017. Men eftersom hugsten samlet set er steget, svarer det til, at procentdelen for statsskovene i samme periode er faldet fra 18 til blot 12 procent.

I IGN’s Skovstatistik 2022 kan man læse meget mere detaljeret om de danske skove – fx om artssammensætningen og aldersklassefordelingen, om biodiversiteten, om kulstoflageret og meget, meget mere.

Læs mere om hugststatistikken hos Danmarks Statistik og hos Dansk Skovforening

 

 

 

Kilder og metoder

Opgørelsen af hugsten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af ca. 2.200 skovejere. Næsten alle skove over 50 ha har deltaget, mens der for hugsten hos de mindre skove er tale om en stikprøve. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering.

Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft.

Kilde: Danmarks Statistik

Tags: ,

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum