Hvad mener europæerne om træ?
Europæernes syn på træ
Holdningen er positiv – men der er plads til forbedring
En ny leksikonartikel på trae.dk bringer resultaterne fra en stor rapport om europæernes syn på træ. Og resultatet er positivt, men der er plads til forbedring.
![]() |
|
|
Figur 1 Rapporten fra FAO/UNECE der har undersøgt europæernes syn på træ |
Træ opfattes som det mest miljøvenlige materiale
Rapporten slår fast at træs image overvejende er positivt og at træ opfattes som det mest miljøvenlige materiale når det sammenlignes med andre materialer.
Europæernes generelt positive holdning får dog ikke rapportens forfattere til at strække armene højt over hovedet. Undersøgelsen viser nemlig, at europæernes holdning til træ på flere områder er sammensat og sine steder negativ
Er træ godt for klimaet?
F.eks. er der ikke stor anerkendelse af træs positive egenskaber i forhold til klimaforandringer selvom eksperter er enige om at træ er en del af løsningen.
Forbedrer certificering træets image?
Ligeledes har certificeringsbegrebet ikke entydigt forbedret træs image. Dette til trods for at certificering garanterer bæredygtige træprodukter, i en tid hvor Europas befolkning fortsat anser skoven som en presset og forsvindende ressource.
Information er vejen frem
Rapporten konkluderer derfor, at hvis samfundet skal kunne udnytte eksempelvis de klimamæssige fordele der er forbundet med at bruge træ, så kræves der en stor kommunikations- og informationsindsats der skal skabe essentiel forståelse og tillid mellem skovbrugssektoren og samfundet.
Læs hele artiklen der bl.a. også fortæller om europæerne syn på træ som konstruktionsmateriale, træ til brug for bioenergi og skovbrugsindustriens generelle image.
Find artiklen via dette link: Europæernes syn på træ