Illusioner i den gamle have
Tivoli danner rammen om årets Snedkernes Efterårsudstilling, der under temaet ILLUSIONER byder på irrationelle og kunstneriske møbeltanker.

Der er lagt op til en verden af drømme og abstraktioner, når Snedkernes Efterårsudstilling åbner i Tivolis parterrehave den 21. august 2020.
Overskriften på årets udstilling er ILLUSIONER, og ambitionen er at skabe en udstilling, der ikke kun forholder sig stedsspecifikt til Parterrehaven, omgivet af blomsterbede, stauder og rindende vand, men også inviterer de irrationelle og kunstneriske møbeltanker indenfor.
Snedkernes Efterårsudstilling håber, at Tivolis gæster begynder at diskutere, hvad møbler overhovedet er, og hvad de skal kunne.
”Vi har brug for at reflektere og skabe nye hybrider til en verden, der ikke længere er, som vi troede. Nye dagsordener skaber nye udfordringer, nye behov og nye funktionaliteter. Det kan og skal vi være med til at bidrage til som skabende mennesker”, siger Claus Mølgaard, formand for Snedkernes Efterårsudstilling.
Udstillingen løber frem til den 4. oktober 2020.
Et lille udpluk af de udstillede værker:
- “The Weathering Project I” – Design: Carlo Volf – Materiale: Sorteret træ
- “Illusionernes verdensur” – Design: Claus Landry Bjerre – Producent: Barlby Carlsson – Materiale: Birkekrydsfiner
- “Staudebænken” – Design: Anne Fabricius Møller – Producent: Toke Overgaard – Materiale: Douglasfyr m.m.
- “Push” – Design: Séché Studio – Producent: Skagerak Denmark A/S – Materiale: Kork
Fotos: Snedkernes Efterårsudstilling
Snedkernes Efterårsudstilling 2020:
ILLUSIONS
Snedkernes Efterårsudstillings formål er at udvikle og én gang årligt at udstille nye og eksperimenterende møbeltyper af høj brugsmæssig, håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet. Sammenslutningen fungerer som laboratorium for nytænkning i fremtidige møbeltyper og koncepter.
Udstillingsperiode: 21. august 2020 – 4. oktober 2020
Udstillingssted: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Se åbningstider og priser hos Tivoli.dk
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.