Podcast #2: Indholdet af miljøvaredeklarationerne

Lyt i stedet for at læse – afsnit 2:

Tilrettelæggelse og interview: Martin Einfeldt

Kan man være sikker på, at en råvare er bæredygtigt produceret, bare fordi der er miljøvaredeklaration på det?

– Der er ikke krav om, at varen skal være PEFC eller FSC-certificeret. Men der er krav om, at hvis man skal regne det som CO2-neutralt, når det bliver forbrændt, så skal det være bæredygtigt sourcet. Og der går det primære krav på, at der ikke foregår en netto-afskovning – det vil sige, at der plantes lige så meget træ, som der fældes – og der kan man fx bygge den dokumentation på FSC-eller PEFC-certificeringer.

I de tilfælde, hvor der ikke er en certificering, skal det afklares på anden vis. I forhold til dansk træ har vi jo den danske lovgivning, og vi har opgørelser over de danske skove, der påviser, at der ikke afskoves mere, end der dyrkes, forklarer Charlotte Merlin.

Brugsfasen er ikke med

Fase B (brugsfasen) er ikke med i miljøvaredeklarationerne, og årsagen til det, fortæller Merlin, er, at den er meget afhængig af det konkrete byggeri. For konstruktionstræ er der da heller ikke så mange aktiviteter i brugsfasen – det er ikke produkter, der skal vaskes, males eller vedligeholdes i nævneværdig grad, så selvom brugsfasen kan være vigtigt for nogle produkter, er det ikke relevant for konstruktionstræ.

Efter brugsfasen er det så afskaffelsen. Hvad siger miljøvaredeklarationerne om den fase?

– Vi har to scenarier med for bortskaffelse. Det ene er forbrænding, som jo er udbredt i Danmark, og det andet er genanvendelse. Hvis man har specifik viden om, hvad der sker med det enkelte produkt, så kan man selv sætte procenter på – altså hvor meget der bliver forbrændt, og hvor meget der bliver genanvendt og så kombinere tallene på den måde. Det kan også være, det har ændret sig om et par år, hvad der er det mest udbredte at gøre. Så derfor har vi to bortskaffelsesscenarier med, uddyber Charlotte Merlin.

Man lader muligheden være åben for dem, der skal bruge træet, så de kan regne på det i forhold til den bortskaffelse, de selv har tænkt sig? Det er smart nok. Siger dine beregninger noget om den klassiske miljødiskussion, der er, om forbrænding eller genanvendelse er bedst for miljøet?

– Det er et godt spørgsmål. Man skal huske på, at der er en lang række miljøparametre, der bliver regnet på i sådan nogle miljøvaredeklarationer – så det er langt mere end klima og global opvarmning. Der er omkring 26 forskellige indikatorer – luftforurening, vandforurening osv., så det kommer lidt an på, hvilke briller man har på, og hvad man lægger vægt på, begynder Charlotte Merlin og fortsætter:

– Men hvis vi nu bare tager de fossile gasudledninger, så er det ved de her produkter på kort sigt mest at vinde ved at energiudnytte. Men jeg vil supplere med, at på den længere bane kan recycling godt vise sig at være en fordel – og det er jo, fordi man stadig godt kan energiudnytte træet, også efter det er blevet brugt en gang til som et træprodukt.

Jeg havde håber, vi i denne podcast kunne komme med det endelige sort/hvide svar på, om forbrænding eller genbrug var det bedste. Det skete så ikke! Men det giver god mening, at det er mere kompliceret end som så. Det, vi kan konkludere, at når det gælder træ og andre planteprodukter, så er både genbrug og forbrænding til energiudnyttelse gode alternativer for miljøet.

– Ja, begge er alternativer, der medfører nogle besparelser, så når man bruger træet skal man ikke bruge andre ressourcer. Man får et efterliv ud af produktet, om jeg så må sige. Man får mere ud af produkterne end deres primære funktion, som er at være konstruktionstræ i bygninger, bekræfter Merlin.

Miljøvaredeklarationerne alene giver ikke svaret

En af de største interesser i vores dage samler sig om CO2 og energi og klimaeffekt og alt det. Er træ miljøvenligere end andre råstoffer?

– Man kan ikke på baggrund af de her miljøvaredeklarationer alene svare generelt på, om træ er bedre klimamæssigt end andre råstoffer. Man er nødt til at udpege, hvad er det, man sammenligner med, hvad er det bedre end? Og man skal se det i bygningssammenhæng. Så helt overordnet at udpege ét materiale som bedre end alle andre sådan helt generelt, det skal man helst afholde sig fra, understreger Merlin.

Foreløbig findes der altså de her miljøvaredeklarationer med 26 forskellige parametre, så enhver der har lyst til at dykke ned i det kan se, hvordan det ser ud i forhold til forsuring af havene og de ene og det andet. Bortset fra én ting, som jeg ikke forstår. Hvad er Abiotic Depletion Potential for Non Fossil Resources?

– Det er en indikator, der siger noget om det ressourceforbrug, som ikke er relateret til fossile ressourcer – det vil sige de mineralske og metaller. Mineralske ressourcer kan være sådan noget som sand. Det måles – så vidt jeg husker – i enheden sb, grundstoffet antimon. Det betyder ikke, at det kun er det materiale, der medtages; det betyder bare, at alt regnes om til det ressourcetræk, du har fra ét kilo antimon.

– Det er faktisk det samme, du gør på klima, hvor du måler tingene i CO2-ækvivalenter. Det er jo ikke kun CO2, der giver anledning til klimapåvirkninger. Det er der også andre drivhusgasser, der gør, men det hele bliver regnet om til den effekt, der svarer til et kilo CO2. På samme måde gør man det her. Det her med ikke-fossile ressourcer tager også højde for, hvor knap den enkelte ressource er. Hvis det er en knap ressource, som der ikke er så meget tilbage af, så tæller den mere end et kilo vand eller andet, som vi har masser af – i Danmark i hvert fald, forklarer Charlotte Merlin og understreger, at det kræver nogle forudsætninger at kunne afkode sådan en miljøvaredeklaration. Man skal helst have en LCA-baggrund, hvis man skal tolke rigtigt på dem og lade dem indgå i de videre beregninger på bygningsniveau.

Hør hele interviewet i podcasten En verden af træ: