Innovativ proces forvandler træ til tekstiler
Tekstiler af træfibre står over for et nyt gennembrud.
Tekstiler af træ er ikke en ny opfindelse. Man har i mange år kunnet købe tøj lavet i materialer som viskose, lyocell og rayon. For at fremstille disse tekstiler, kræver det dog en kemisk process. Men det skal være slut nu, hvis man spørger den finske startup-virksomhed, Spinnova.
I den skovomkransede by, Jyväskylä, skal en ny fabrik lave træfibre om til tekstiler ved hjælp af en mekanisk proces.
Den innovative proces anvender certificeret træmasse, der bliver kværnet til et gel-lignende materiale, kaldet mikrofibrilleret cellulose. Materialet løber igennem maskineriet, der skaber et net af fibre, som er spundet og tørret. Det hele resulterer i et luftig men fast uld-lignende materiale, der kan væves til stof.
Bæredygtige materialer er en nødvendighed
Virksomheden har valgt at anvende træfibre, på grund af Finlands mange bæredygtige skovbrug. Man skønner, at hvis man nruger hele landets årlige hugst af træ udelukkende til tekstilfremstilling, vil det fuldt ud kunne erstatte verdens bomuldsproduktion.
“Vi er nødt til at finde bedre muligheder for fremtiden,” siger Janne Poranen, der er direktør og grundlægger af Spinnova.
Produktionen af bomuld kræver massive mængder vand, og der bruges hyppigt pesticider. Andre tekstiler, så som polyester, forurener vores vand med mikroplast, og bruger fossile brændstoffer som råmateriale.
Teknologien har potentiale til at blive en cirkulær genistreg. Finnerne arbejder nemlig på også at kunne genbruge tøj lavet af det nye materiale, og dermed fremstille fibre af endnu højere kvalitet.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
En kommentar
Spændende. Det ville i sandhed være en genistreg hvis de kunne genanvende tøj lavet af det nye materiale og “dermed fremstille fibre af endnu højere kvalitet”. Generelt bliver recycled fibre svagere styrkemæssigt end virgin fibers. En stor del af al den polyester som spindes til garn i dag, produceres af recycled PET fra plastikflasker og andet plastaffald (og altså kun indirekte fra rå-olie), samt fra bio-kilder som majs o.a. og altså ikke kun direkte fra rå-olie.