Tags:

Isolering med træfibre og papir nu naturligt valg

1

Af -

Alternativ isolering er nu et naturligt valg

By og Byg har offentliggjort anvisning 207 ”Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer” . Med anvisningen er alternativ isolering ikke længere fugteksperimenter eller forbundet med udefinerede brandricisi, men et naturligt valg.

I anvisningen beskrives de forskellige isoleringsmaterialers egenskaber, og der gives en lang række velillustrerede eksempler på konstruktiv anvendelse af produkterne.

Anvisningen blev præsenteret på By & Bygs afsluttende seminar om arbejdet med de såkaldt ”alternative” isoleringsmaterialer på Byggecentrum i oktober 2003.

Nu kan man vælge isolering efter mijøbelastning

På seminaret præsenteredes bl.a. resultater fra programmet ”Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering” . Den glædelige hovedkonklusion er, at den professionelle byggebranche nu, med sikker viden bag sig, har et bredt udbud af forskellige isoleringsmaterialer til rådighed.

I det enkelte byggeprojekt kan bygherrer og projekterende vælge deres isoleringsmaterialer udfra vurdering af miljøbelastning, teknisk ydeevne og økonomi.

Udviklingsprogrammet har givet støtte til projekter som har analyseret følgende isoleringsmaterialer:

  • Papirisolering
  • Træfiberisolering
  • Hørisolering
  • Hampeisolering
  • Perlit
  • Halm

Brand

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har prøvet isoleringsmateriale for brand. Af resultaterne fremgår det bl.a. at papiruld med tilsætning af 9% alu og 6% borsalte opnår en Ds1d0 hvilket er bedre end det gamle systems klasse B. Her er altså nye muligheder for godkendte konstruktioner.

Færre tilsætningsstoffer undersøges

Bor som imprægneringsmiddel til papirisoleringen ønskes minimeret mest muligt og helst helt substitueret af andre og mindre miljøbelastende stoffer. Claus Skov fra Miljø Isolering er i gang med et interessant udviklingsprojekt som i løbet af 2004 vil afslutte testningen af papiruld med mindre miljøbelastende tilsætningsstoffer.

Dampspærre

På seminaret fremkom endvidere resultater fra målinger som viser at dampspærren kan undværes i lette facadekonstruktioner med papiruld når blot den indvendige beklædning er lufttæt.

Kilde: Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi.

En kommentar

  1. Ask siger:

    Er der en opdatering på resultaterne omkring bor salte?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×