“Jeg elsker at komme ind i en ny træbygning og nyde duften af træ”

…Lars Ostenfeld Riemann, konstruktionsingeniør og direktør i Rambølls globale forretningsenhed for Buildings. Lars har gennem sin karriere været involveret i talrige byggerier udført med trækonstruktioner. Han er desuden passioneret omkring at arbejde med træ som en hobby.

1. Hvad er det mest spændende, der sker på træfronten lige nu, set med dine øjne?

Der foregår til stadighed en del innovation, som betyder at træ kan bruges flere steder i i byggeriet end tidligere.

I de sidste par år har vi set, at træ nu bruges til konstruktioner i højhusbyggeri, hvilket jeg mener er et afgørende gennembrud for materialet.

Som en del af denne udvikling er det blevet dokumenteret, at træbyggeri kan udføres, så det er lige så sikkert i en brandsituation som andre konstruktionsmaterialer.

Dalston Lane i London er 33 meter og på opførelsestidspunktet (2017) verdens største CLT-bygning. Rambøll var rådgivende ingeniør på projektet. Foto: Rambøll

2. Hvad er dit bedste mindre med træ?

Jeg har selv arbejdet meget med træ – lavet møbler og bygget bygninger.

Jeg nyder altid at arbejdet og duften af dette naturlige materiale. Jeg elsker at komme ind i en ny træbygning og nyde duften af træ.

Jeg har ikke et enkelt minde, men rigtig mange gode minder.

Træ er et smukt materiale som er let at arbejde med. Man kan bruge almindeligt håndværktøj i form af sav, bor og høvl til at tilpasse det, og man kan sømme, skrue og lime det sammen så let som ingenting. Derfor kan træ bruges til rigtig mange dele af en bygning, både konstruktionerne, facaderne, overfladerne, interiør og møbler.

I gamle dage brugte man også træ i fundamenter (pæle) og som tagbeklædning, men her har man nu udviklet mere holdbare materialer.

3. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ?

I de næste årtier, hvor vi skal reducere byggeriets klimaaftryk betydeligt, er det vigtigt, at vi dels benytter de materialer, der har den mindste klimapåvirkning og dels forsøger at oplagre CO2, når dette er muligt. Træ kan gøre begge dele.

Men det er måske kun de næste 10 år, at de klimamæssige forspring er så store som nu. Forhåbentligt vil beton og stål med tiden reducere deres klimaaftryk, så de kan konkurrere med træ på denne parameter, men de andre byggematerialer kommer aldrig til at fungere som et CO2-lager på samme måde som træ.

4. Hvad er i dine øjne det mest succesfulde træprodukt?

Jeg mener, der er mange succesfulde produkter fremstillet af træ.

Vi kunne eksempelvis slet ikke bygge, som vi gør i dag uden brug af plader (krydsfinér, OSB-plader, MDF, spånplader). Pladeprodukterne er en vigtig del af den cirkulære økonomi, idet de næsten alle er fremstillet af restprodukter eller affaldsprodukter.

Dog mener jeg, at den mest interessante type produkter er limtræ, både bjælker, søjler og CLT. I limtræ har man så at sige elimineret de svage egenskaber ved træ nemlig knasternes indflydelse på materialets styrke.

På den måde kan man opnå korttidsstyrker svarende til beton, hvilket har øget anvendeligheden af træ til flere typer af bygninger.

5. Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Jeg ser egentlig ikke nogen udfordringer ved at øge brugen af træ, så længe vi sørge for at plante nyt, når vi fælder træer.

Alle skove skal fældes, hvis de skal blive ved med at optage CO2. Efter 60-70 år stopper træer (fyr, gran) med at vokse og vil ikke længere optage CO2, så når man løbende fælder træerne og planter nye, får man maksimeret lagringen af CO2.

Det er bedre at benytte træet til bygninger end at brænde det af i kraftværker. Det sidste er naturligvis bedre end kul, men det frigiver CO2’en igen, så det har ikke den positive klimaeffekt, som det har når man bygger med træ.

6. Hvordan ser du på træs rolle i klimaudfordringerne?

Træ kan være med til at oplagre CO2 i hundredvis af år, således at vi kan reducere mængden af CO2 i atmosfæren.

På et tidspunkt vil alt træ gå tilbage som CO2 i atmosfæren via afbrænding eller forrådnelse, men i mellemtiden har vi reduceret den skadelige virkning af CO2’en og dermed reduceret den globale opvarmning en smule.

Teoretisk set kunne man oplagre træ permanent i gamle lukkede kulminer og om et par millioner år ville det så være blevet til nyt kul. Træ kan med andre ord være med til at reducere CO2-indholdet i atmosfæren permanent.

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.