Tags: ,

“Jeg forbinder træ med liv”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

Leon Hobro, studerende på Skov og Træteknik, ingeniøruddannelsen i Växjö, Sverige, og blogger på træ.dk

“Midt i livet skiftede jeg karriereretning og vendte tilbage til skolebænken for at lære mere om det fantastiske materiale træ og hele kæden fra skovbrug til færdigt produkt”.

1. Hvad forbinder du med træ?

Det er svært at svare kort på. Træ for mig er så meget – alt fra de produkter, man kan udvinde af det, til det skoven giver os. Men som helhed forbinder jeg træ med med liv.

2. Hvad er dit bedste minde med træ?

Som barn var det fornemmelsen, som skoven giver, og alle de store mægtige træer. Et andet stærkt minde er fra en sommer, hvor jeg havde et studiejob hos et møbelfirma, som blandt andet solgte danske træmøbler. Når man står og betragter et flot designet træmøbel, oplever man hele tiden nye sider af det. Det lever og forandrer sig konstant.

Foto: Leon Hobro

3. Hvorfor kan du godt lide træ?

Træ er på så mange måder positivt. Vi har her med en råvare at gøre, som der både findes masser af og som – i forhold til mange andre råvarer – bidrager til et sundt kredsløb. Smider man en stålbjælke eller noget plastisk ude i naturen, så bliver det til skrald. Når et træ dør i skoven, så bliver det en vigtig del af kredsløbet og fortsætter med at bidrage. Træ frembringer andre følelser end eksempelvis stål eller plastik, og et produkt af træ giver en varm og indbydende fornemmelse. Man forsker lige nu i skovens effekt på menneskets sundhed, og om man kan bruge træ og skov til at hjælpe langtidssygemeldte gennem ”grøn rehab”.

4. Hvad er i dine øjne det mest succesfulde træprodukt?

Her tænker jeg måske ikke så meget på et specifikt produkt, men på selve muligheden for at forædle og arbejde med træ for at skabe produkter – det er det mest succesfulde.

5. Har træ og træprodukter en fremtid?

Ingen tvivl om det! Som det ser ud lige nu, kan kloden ikke overleve, hvis ikke vi bliver endnu bedre til at bruge træ. Træ har også den fantastiske egenskab, at når man finder materialer, som man synes skal erstatte det, så bliver mere værdifuldt. Næsten som en luksusvare.

Foto: Leon Hobro

6. Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Jeg tror, den største udfordring er at tilpasse vores træproduktion til et holdbart skovbrug og lære at benytte andre trætyper end de gængse (fyr og gran), når vi masseproducerer. Man ser allerede nu mange af de problemer, det har medført i Sverige, hvor der tidligere har været et stort fokus på skovbrug med henblik på produktion af tømmer til byggebranchen.

 

 

 

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×