Jens har fået tænder af træ
En model af Jens' mundhule. Foto: Dyrehaven Kristiansand
”Vi vil ha’ wienerbrød! Vi vil ha’ wienerbrød!”
Skulle nogen være i tvivl om, hvor den replik stammer fra, er svaret naturligvis at finde hos de to sukkerelskende ”tandtrolde” Karius og Baktus, der bor inde i munden på drengen Jens i Thorbjørn Egners klassiske børnebog.
Nu bliver det imidlertid muligt at gå de to små banditter i bedene, eller rettere i tænderne: Dyreparken i Kristiansand har hyret arkitektfirmaet Oslotre til at fremstille Jens’ tænder i træ til en ny indendørs attraktion i parken.
- I tæt samarbejde med Dyreparken, Aanesland Treindustri, Animasjonsdepartementet og Egner-familien designer og udvikler Oslotre de teknologisk avancerede ”trætænder”. Fotos: Oslotre
De seks meter høje trætænder bliver fremstillet i lokalt træ, tegnet af norske træspecialister, formet af robotter og færdiggjort af dygtige lokale håndværkere.
Meningen er, at gæsterne skal føle, at de er blevet ”krympet” og befinder sig inde i Jens’ mundhule, hvor fortællingen udfolder sig mellem de enorme tænder.
Robotter på job
Blandt Oslotres partnere på projektet er Aanesland Treindustri, en af Norges førende træindustrivirksomheder. Aanesland producerer de store limtræselementer i tæt samarbejde med Sørlaminering og deres nyetablerede robotanlæg.
”Vi er utroligt stolte af at bidrage til et projekt, der står så stærkt i Norges kulturarv. For os er det en spændende og prestigefyldt opgave, hvor vi får lov til at forene vores passion for træ med avanceret robotteknologi…At Jens’ tænder faktisk er lavet af træ fra den norske skov, giver projektet en ekstra dimension, som vi er stolte af,” siger Gunnar Adolf Aanesland fra Aanesland Treindustri AS.
Den nye attraktion åbner i foråret 2027 og er Dyreparkens største enkeltinvestering til dato.
Kilde: Oslotre
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.



