Julepynt fra skoven

0

Netop nu bugner skovene med julepynt lige fra bær og svampe til mos og gran - men hvad må skovens gæster egentlig tage med hjem?

Af

1. Hvad må man samle op?

Nødder, bær, svampe, planter, grene, kviste, kogler, mos og lav må indsamles i begrænset omfang og kun til privat brug. Kogler må kun tages fra skovbunden.

  • I privatejede skove skal man holde sig på vej og sti, og man må derfor kun indsamle hvad, man kan nå derfra.
  • Man må ikke indsamle pyntegrønt fra pyntegrøntbevoksninger, heller ikke grønt der ligger spredt på skovbunden. Det kan være lovligt at samle enkeltgrene op – i begrænset omfang til privat brug – hvis de ikke ligger i en pyntegrøntbevoksning.
  • Brænde og sanketræ må aldrig tages med hjem uden ejerens tilladelse. For at samle brænde og sanketræ, skal man desuden også være i besiddelse af et sankekort, som Naturstyrelsen sælger.
  • Juletræer må aldrig tages med hjem uden ejerens tilladelse.

Det er forbudt at:

  • Beskadige træer og buske.
  • Beskadige eller fjerne skoveffekter, herunder brænde og kvas.
  • Tage grene af træer og buske samt omhugge, opgrave eller oprykke træer, buske eller anden vegetation. I skove, der ejes af staten, kommuner, Folkekirken eller offentlige stiftelser, er det dog tilladt at skære eller klippe kviste af løvtræer, der er over 10 m høje.
  • Foretage erhvervsmæssig indsamling af nødder, bær, svampe, frø og kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav m.v.

2. Hvor meget må man tage med?

Loven sætter ingen mængde- eller vægtgrænser for hvad “begrænset omfang og kun til privat brug” er.

En tommelfingerregel er, at man må tage hvad man kan have i en bærepose. Tommelfingerreglen er kendt af mange skovgæster, men er ikke lovfæstet.

3. Må man skære og klippe af?

I offentligt ejede skove må man gerne klippe grene af væltede træer, dog ikke i pyntegrøntbevoksninger.

I offentligt ejede skove må man også skære eller klippe grene af løvtræer, der er over 10 meter høje. Bemærk at dette ikke gælder for privatejede skove.

Med julepynt fra skoven bliver julen ekstra hyggelig. Foto: moustgaard.

Modtag gratis nyt om træ

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Undgå et juletræ i lys lue

Levende lys på et tørt juletræ er som at pynte op med en brandbombe.

Skader det klimaet at fælde juletræer?

Overnissen finder ud af, om det skader klimaet at fælde juletræer.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum